Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

17. maj 2018

Den enes død, den andens brød .. men ?

På Hovedvejen før Kjellerup d. 11/5-18 (kl.18.30), spottede min datter og jeg denne Musvåge siddende lige ved vejen.

Vi var egentlig kommet forbi, men ud af øjenkrogen fangede vi, at den var igang med "et eller andet". Bilen blev vendt, og turen gik stille og roligt retur til fuglen og dens bytte.

Musvågen sad lidt og kikkede på os, fløj derefter over på det lille autoværn, hvor den så også sad og kikkede lidt.

Først da den var fløjet op i træerne, kørte vi tæt på byttet, som knap kunne ses for det høje græs.

(Foto taget gennem beskidt forrude)

Spørgsmål følger ...





Foto: Karen Thomsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: