Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

30. maj 2018

A berbera eller A pyramidea - ? Ugle.

Fandt oprindeligt 3 Amphipyra larver, som jeg fik hjælp til artsbestemmelse af herinde.

Den ene lignede mest A berbera og de andre to A pyramidea.

A berbera og A pyramidea pupperne har derfor været adskilt med et stykke pap i terrarium, som jeg blev rådet til.

I dag så jeg, at en af dem er blevet til ugle - 4 uger før forventet. Derudover sad den desværre lige der, hvor pappet og terrarielågen har et mellemrum - og ikke på en af de pinde, jeg havde stillet ved siden af pupperne.

Det store mysterium er, at ingen af pupperne ser ud til at være “brudt op” på nogen måde (den ene har halen til at stikke op ad jord på samme måde som altid, den anden har begravet sig i flis, og den sidste puppe holder til i en stofrest, som den fandt under en udflugt ud af terrariet) Jeg vil ikke forstyrre pupperne, da jeg ikke med sikkerhed ved hvilken, der burde være tom.

*Vil I kigge på billeder af uglen og hjælpe med arts bestemmelse?

(Jeg vil med tiden forhåbentlig finde ud af, hvilken larve der nu har fået vinger - når de to andre også får det.)

*Hvornår er det bedst at sætte den ud - er i aften ok? Den virker helt flyverklar og livlig, så den ska vel ud at spise.

På forhånd tak!


Foto: susanne nielsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: