Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. juni 2018

Ramsløg(-svirreflue) ad libitum.

Det startede vel med den tanke, at Ramsløg-svirrefluen, om nogen steder, måtte findes i Risskov. En skov, som hver eneste maj og juni lugter, alt efter temperament, som en enten god eller dårlig dag i mit køkken.

Og for dem der ikke måtte kende en bøgeskov, hvor bundvegetationen primært består af Ramsløg. Så er det en tyk hvidløgslugt, der går én lige i næseborene, så snart man nærmer sig skoven.

Et hurtigt kig ind på naturkortet, og jeg kunne konstatere, at det nordligste fund på F&N var lidt nord for Juelsminde. Mystisk…! I en by fuld af biologistuderende var der så ikke én, der havde haft lyst til at lede efter fluen og få den registreret? Faktisk var ingen tovingede væsner ob’set fra Risskov. Så kunne det jo kun gå fremad ved, at tage de små 3km der hen.

Da jeg ikke ville overbebyrde mit smukke velfærdslegeme, tog jeg et hurtigt tag om bilnøglen og var straks ude på Ringgaden.

Vel ankommet til Risskov ved Marienlund fandt jeg en parkeringsplads ved vandrehjemmet lidt inde i skoven. Her måtte jeg gå lidt langs en bøgehæk, og der var en flok dyndfluer i gang med at svirre i solen. Én ville gerne sætte sig indimellem. Så hvad pokker,- jeg tager lige et billede. Okaay…. lyst inderst på baglåret, noget af for og bagfødder lyse, fjergrenet antennebørste og andet, der sagde Eristalis rubium gruppen. En svær og relativ sjælden gruppe af tre arter dyndfluer. Det var jo ikke nogen dum start.



Foto: Thomas Holm

De senest indberettede arter i Naturbasen: