|
|
|
Én fugl i hånden ...
Jeg opdagede at en eller anden fugl sad fast mellem terrassens og selve husets tag. Terrassens tag står i en vinkel på 45 grader – og konstruktionen er for så vidt ret unik, ikke nogen skønhed men måske lidt særpræget. Og åbenbart ikke i enhver henseende hensigtsmæssig, for mellem de to tage er der en smal skakt på ca. 20 cm bredde. Det viste sig at være en tyrkerdue, den havde siddet øverst ved åbningen og garanteret pønset på redebygning i en af nicherne der – så var den faldet ned i skakten og sad uhjælpelige fast. Men det kunne også tænkes at den havde æg eller unger et sted i nærheden. Jeg kunne høre den kradse med kløerne og baske med vingerne derinde bag trærammen. Hvor længe havde den siddet der? Hvor hurtigt ville den dø af tørst? Hvis ikke jeg foretog mig noget, ville den uvægerligt dø inden for kort tid, og den tanke kunne jeg ikke ryste af mig. Jeg prøvede først at save en af plasticpladerne over. Jeg prøvede forgæves at nappe med en tang. Det var nærmest umuligt at komme til. Så masede jeg en af pladerne en lillebitte smule ned og fik derved en 1 cm bred åbning, heller ikke nok. Jeg kunne se dens fod derinde. Til sidst måtte jeg med mukkert og stemmejern og skruetrækker massakrere et bræt (som tagrenden er hæftet på). Det gik meget langsomt. Jeg var faktisk nervøs for at duen ville dø af skræk over den voldsomme hamren på træet lige hvor den sad. Splint efter splint blev mejslet fri, mine knoer flossedes mod tagrendekanten og træstykket. Men nu havde jeg en 3 cm åbning, og kunne se duen derinde – dens røde øje så på mig! Jeg kunne lige akkurat mase en flad hånd derind, men duen forsøge at undvige mig, den flaksede ½m op ad skakten og gled langsomt ned igen. Jeg stod øverst på stigen og balancerede. Endelig lykkedes det at få fat i halefjerene. Forsigtigt trak jeg til. Kort efter stod jeg med det meste af halen i hånden! Ikke så heldigt. Efter flere lignende forsøg, hvor duen mistede flere vingefjer, fik jeg endelig fat i en vinge og en fod samtidig. Med den anden hånd trykkede jeg plasticpladen 1cm ned, trak forsigtigt den helt paralyserede due hen mod åbningen indtil dens bryst stødte imod. Den stirrede på mig. Så fik jeg den langsomt ud under den splintrede trækant, brystet blev noget klemt, men ud kom den. Jeg samlede dens vinger om kroppen og stod med den foran mig et øjeblik. Så skreg den, og arbejdede for at komme fri. Jeg slap grebet, og når man tager den molesterede fjerdragt i betragtning, fløj tyrkerduen nu forbavsende elegant over i et grantræ og skjulte sig. Mens fjer og dun dalede omkring mig, stod jeg et øjeblik og var ved at miste balancen på stigen. Så greb jeg fat om tagrenden, vendte mig og betragtede det ret kiksede arbejde jeg netop havde udført på husets træværk. Det lignede mest af alt en sortspætte der havde været i aktion. Nå, tænkte jeg, skulle det ske igen, vil jeg altid kunne hale en hjælpeløs fugl ud den vej. Det hele havde skønsmæssigt varet en times tid. Og huset var ikke steget i værdi. Vh/Peter |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.