Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

19. april 2019

Hvepsebier - kan der siges nærmere ?

Jeg tog disse billeder i haven i går (18./4).

Der var nok 4-5 hvepsebier, der fløj rundt, og kortvarigt satte sig i min Rhododendron.Det var ikke let, at holde dem adskilt, hvorfor jeg vælger at bringe dem i samme tråd - måske er det også alle samme art.

Det er meget mugligt, at jeg har fotograferet samme bi flere gange, men ud fra rækkefølgen på mit kamera kan de grupperes således:

billede 1 = nr. 1

billede 2 og tre = nr. 2

billede 4-9 = nr. 3

billede 10 og 11 = nr. 4

billede 14 og 15 = nr. 5

billede 16 og 17 = nr. 6

Jeg håber, at I undskylder, at jeg gør det på denne måde.

Jeg har selv - ud fra hvad jeg kan læse i Felthåndbogen - tænkt på Nomada goodeniana, som jeg har truffet i haven tidligere. Men med nr. 3 også lidt på Nomada marshamella pga det brudte bånd på 2. bagkropsled, de gule antenner og de mørke lår. Men det er absolut kun et gæt ud fra, hvad jeg har læst - jeg ved ikke så meget om det.

Som sagt undskylder jeg de mange billeder, og jeg forventer ikke, at nogen forholder sig til det hele. Et svar eller en kommentar til et eller et par af billederne vil jeg være helt tilfreds med.

Mvh.

Niels Jørgen



Foto: Niels Jørgen Rosenkrants

De senest indberettede arter i Naturbasen: