Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

1. juni 2008

Hemmeligheden bag de flotte billeder

Her er en opfordring til alle jer dygtige fotografer her på F&N, om at løfte sløret på de erfaringer med det tekniske og kunstneriske ved fotografering, som skaber de flotte billeder. Der er sikkert mange (også undertegnede), der er løber tør for ideer, kreativitet, er låst fast i en bestemt teknik eller bare ønsker at udvide deres syn på billedopfattelse. Endelig er der dem, som gerne vil i gang med lidt mere kreativ fotografering.

Jeg vil lægge ud med nogle råd om min egen billedopfattelse.

Grundlæggende skal billedet være så enkelt som muligt, så der ikke er i tvivl om, hvad det essentielle er. Altså enkelthed, enkelthed og enkelthed www.fugleognatur.dk/gallery_showlarge Et billede hvor der er prøvet at få så mange detaljer med som muligt, virke for mig, oftest forvirrende, rodet og uroligt (stressende). For at nyde billedet skal det være afslappende at se på (selv motiver i action).

Lyset er en væsentlig faktor ved fotografering, det skal være så naturlig som muligt, dermed ikke sagt at jeg ikke vil bruge hjælpemidler, som en opblødningsskærm eller en flash. Når jeg nævner naturligt lys, betyder det at der kun, må være én hovedlyskilde, medmindre naturen selv skaber flere lyskilder, f.eks. spejling i vand. Efter min mening kan alt naturlig lys bruges, sol eller overskyet, og uanset tidspunktet på dagen. De bedste tidspunkter er dog morgen- eller aftensol, men en dag med diset eller sløret sollys er også rigtig godt til plantefotografering. F.eks. synes jeg, at bregner står bedst i overskyet vejr, evt. med regndråber hængende i bladene.

Billedkomposition er også ret så væsentlig. Fortiden sysler jeg lidt med det gyldne snit. Princippet går ud på at dele billedet op på den horisontale og vertikale led, i 3 næsten lige store dele ”Det Gyldne Snit” da.wikipedia.org...Det_gyldne_snit www.hannelindquist.dk...fibonacci Ideen er så at få motivets essentielle del til at ramme enten den vandrette eller lodrette opdeling, eller hvor de krydser hinanden. www.fugleognatur.dk/gallery_showlarge www.fugleognatur.dk/gallery... På et landskabsbillede kan man så vælge, om horisonten skal skære i den øvre eller nedre 1/3 af billedet. www.fugleognatur.dk...lokkgallery_showlarge

Endelig er der det lys- og farvespil, som kan opstå i naturen. Her gælder det bare om at opsøge det, ved at se på motivet fra forskellige vikler. F.eks. er det en god ide at kikke gennem søgeren, hvor den ringe dybdeskarphed kan give nogle interessante indtryk www.fugleognatur.dk/gallery_showlarge www.fugleognatur.dk/gallery_showlarge



Valg af fotografisk udstyr.

Her vil jeg kun nævne det som jeg selv anvender til plante- og landskabsfotografering. Kreativ plantefotografering kræver som udgangspunkt et spejlreflekskamera, der kan indstilles manuelt, da man hermed får fuld kontrol med det tekniske.

Til landskab benytter jeg oftest vidvinkel (ca. 12 – 35 mm) men ind i mellem også et moderat teleobjektiv (80 – 200 mm). Ofte fortælles der, at en brændvidde på ca. 50 mm "er god nok" til plantefotografering, her er jeg ikke enig. Min foretrukne brændvidde til plantefotografering er ca. 100 mm. For at få et billede til at blive så enkelt som muligt, og isolerer motivet fra baggrunden, hjælper det ikke at bruge en kort brændvidde, som jo netop får mere af baggrunden med. Med en tele er der større mulighed for at udvælge en begrænset og rolig del af baggrunden.

Når der arbejdes med plantefotografering, er det en rigtig god ide at bruge et fotostativ og evt. en trådudløser. Hvis kameraet sidder på et stativ, kan man bedre koncentrerer sig om at komponerer og finindstille motivet i søgeren eller på live view skærmen, da planten nok skal blive stående. Selv om kameraet sidder på et godt stativ, kan der sagtens opstå rystelser ved halvlange eksponeringstider, når der forsigtig prøves at trykke udløseren i bund. Derfor er det en god investering med en trådudløser/fjernudløser, evt. i samarbejde med spejllås (spejlet giver også rystelser ved eksponeringstider mellem 1/125 til 1 sek. værst omkring 1/15)

En opbløningsplade (f.eks af plast) er god til at fremhæve detaljer i de mørkeste områder www.fugleognatur.dk/gallery_showlarge Pladen skal være af mat hvid så den giver et jævnt blødt lys fra en større flade, uden at der kommer skygger eller reflekser på planten. Alufolie, spejl eller flash (gælder ikke softbox el. lignende) som opblødningslys giver ofte unaturlige skygger eller lysreflekser på planten, af hvilken grunde jeg vil fraråde det.

Sådan kan en opgave se ud for mig.

Først går jeg rund og kikker efter en passende plante f.eks. Hulkravet Kodriver www.fugleognatur.dk/gallery_showlarge Den skal ikke nødvendigvis være høj og flot. En høj plante har ofte i forholdt til plantens fulde højde små blomster, som ikke kommer til at syne af ret meget på billedet. Tit vil det være en lille til mellemstor plante jeg finder. Dernæst ser jeg efter baggrunden, som helst skal være lav evt. afgræsset (ved nogle forhold kan jeg blive nød til at leve med en rodet baggrunden). Jeg sætter mig ned i plantens højde, og kikker på den fra forskellige vikler, ofte i mere eller mindre modlys. Når og hvis jeg finder en passende vinkel, sætter jeg kameraet på stativet, så lavt som muligt dog uden at horisonten kommer med på billedet (pas på at lyset ikke rammer direkte ind i objektivets frontlinse, da det forringer billedkvaliteten). Den lave vinkel gør, at baggrunden bliver længere væk fra planten, og dermed mere uskrap.

Når motivet er på plads i søgeren, blænder jeg ned til en blænde hvor planten ser passende skrap ud, og baggrunden stadigvæk er uskrap (her bl. 8). Ved at se gennem søgeren, kan jeg se om der evt. skulle være visne græsstrå, eller andre iøjefaldende genstande, som skal fjernes.

Alt efter behov bruger jeg en hvid plastplade som opblødningslys. Opblødningspladen sætter jeg på den modsatte side af planten i forhold til hovedlyset (solen), så der bliver kastet blødt lys ind i skyggeområderne.

Når alt dette er på plads, er det tid til nogle prøveeksponeringer. Modlysbilleder giver et meget sort spænd mellem højlys og skygge, og på en sådan måde at kameraet indbyggede lysmåler ikke kan beregne målingen korrekt. Da store dele af billedet ligger i skygge, vil lysmåleren tro at der er mørkt. Det giver en eksponeringstid, der er alt for lang. Jeg kender ikke de forskellige kameramodeller, og deres advarsler mod overbelysning, men på mit er der to muligheder. Et histogram (søjlediagram) og en anordning hvor de overbelyste (hvide) områder står og blinker sort. Den korrekte eksponeringstid ændres ved at prøve sig frem. Når de lyse områder ikke længere stor og blinker, eller når kurven ikke længere klumper sig sammen op ad histogrammets side, så passer eksponeringstiden og blænden. Det skal her understreges, at der ikke må ændres på blænden, da det vil påvirke den skarphed i billedet som der tidligere, blev valgt med stor omhu, før end tid og blænde passer sammen.

Så er det tid til at fotografere (godt det ikke "VAR" en sjælden sommerfugl). Prøv evt. med forskellige blænder, men husk også at ændre på esponeringstiden så de passer sammen. Selv om jeg tidligere skrev at blænden ikke måtte røres, er der en god grund til at fotografere ved forskellige blænder, da det ofte først er når billedet ses på computeren at det rigtige vælges.

Til sidst vil jeg endnu engang pointere, at ovenstående ikke nødvendigvis er den eneste rigtige måde at fotografere på, men at det er mine råd og opfattelse af emnet.

De senest indberettede arter i Naturbasen: