Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. juni 2019

Vedr. Gråkrage-tråd fra 2018

Måske havde det været rigtigst at kommentere på den gamle tråd; i al fald havde det været sjovere. For så kunne jeg have modsvaret min egen sidste kommentar med et "Nej!" Minsandten.

Efter gråkrage-snakken dengang i 2018, www.fugleognatur.dk...show_message måtte det lande på, at der simpelthen bare er stor farveforskel indenfor arten. Men så alligevel. I dag fik jeg endelig en mulighed for i det mindste at vise farven på det omtalte gråkragepar, og den synes jeg, I skulle se. Om ikke for andet, så for at bevise at jeg ikke ser syner... :-) At jeg så også synes at varianten her er både større (lidt) og slankere, må jo nok forblive et muligt synsbedrag.

Der er muligvis kun 1 fugl nu, i så fald ærgerligt. Undskylder meget det dårlige foto, det der med at finde det rigtige kamera (som i princippet skal kunne det hele, ikke må veje eller fylde og som er skudklar på et splitsekund :-)) er meget indviklet.

God weekend.

Mvh. Susanne


Foto: Susanne Nielsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: