Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

16. juli 2008

Fotokonkurrence 16juli - 30juli...Det regner over mosen..

Hej alle

Da sidste konkurrence blev forlænget med en uge og alligevel ikke kunne indbringe særligt mange billeder, må vi nok konstatere, at det er ferietid for nogen, og travl arbejdstid for andre. Så denne konkurrenceperiode bliver også på 14 dage, og så må vi se, hvad der videre sker.

Nu, da vi har fået lidt regn, synes jeg at dette dejlige digt af Viggo Stuckenberg er et passende emne:

Det regner over mosen,

så mildt og blødt, så fint og tæt,

et regnvejr gråt af grøde,

en livsens dug, der lindt og let

mod jordens hjerte rinder.

Det gule græs, de spinkle,

de silkefine brune rør

i regnen lydløst bæver,

og spindelvævets sølverslør

om strå sig dråbet vinder.

Det regner over mosen,

så stille går den dag sin gang,

en enlig småfugl pipper

og løfter kvidrende sin sang,

imedens regnen rinder.

Her kan vist "plukkes" en del motiver.

Der må som sædvanlig uploades et billede pr. deltager. Start onsd.16.-7.kl.21.00/Slut onsd.30.-7.kl.21.00. Billedet skal være taget i den danske natur i konkurrenceperioden og må fylde op til 75 Kb. Alm. billedbehandling er tilladt men ikke klippe/klistre.

Afstemningen starter her på tråden onsd.d. 30.-7. kl. 21.00

Point-givningen er ingen vist længere i tvivl om. 3 til det bedste, 2 til det næstbedste og 1 til 3.-pladsen.

Vinderen får æren og fornøjelsen af at arrangere den næste konkurrence.

Rigtig god fornøjelse.

Randi


De senest indberettede arter i Naturbasen: