Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

26. juli 2008

En velkommen afbydelse i havearbejdet... (6 billeder)

Jeg var ved at slå græs under mit lille James Grieve æbletræ, da jeg så noget gråligt flyve hen i æbletræet, jeg troede, det var en natsværmer, jeg havde forstyrret under havearbejdet, men jeg ville da alligevel gerne se, om det er en jeg kender...

Stor var min forbavselse, da det gik op for mig, at det var en blåhale!!!!!

Og så i min have i mit lille æbletræ, jeg var virkelig beæret, selv om jeg godt har set, at alle rapporterer blåhaler alle vegne fra i landet!

Jeg har aldrig nogensinde set sådan en før andet end på billeder, og jeg fór ind og hentede kameraet, klikkede telelinsen af og på med makroen og ud i æbletræet og finde den igen.

Det første billede blev temmelig dårligt for ikke at sige elendigt, men når det er første gang, man ser dyret, lader man sig i første omgang nøje og tænker, "hellere et dårligt billede end slet ikke noget billede"...

Jeg drønede ind og hentede en skammel, så jeg kunne komme lidt nærmere på, men billede nr. to blev ikke meget bedre, men nu kunne jeg da i det mindste se og bevise, hvad det var for et kræ og stillede mig afventende på fliserne for at se, hvor den blev af, da den fløj væk.

Den var ikke at se et langt stykke tid, så jeg hængte kameraet over skulderen og fortsatte med græsslåningen, intet skete!

Så begyndte jeg at klippe strittere af, bare for at lave noget i nærheden af, hvor blåhalen kunne forventes at blive set igen, og ved afklipning af en af stritgrenene, åbenbarede den sig igen for mig og satte sig, så jeg kunne få billeder, og bedre end de foregående endda, ellers ville jeg nok blive lidt skuffet alligevel, hvis jeg skulle nøjes med de første fejlskud...

Så det endte med, at jeg faktisk blev meget tilfreds med, hvad jeg billedmæssigt fik ud af mødet med den lille fyr...

Den lader altså også til at kunne lide runkne, visne æbler, og æbler, hvor bierne har bidt indtil kødet, til sidst blev den faktisk jaget væk af en bi/hveps eller hvad det nu var, der ikke ville dele sin madskål med den...

Og sådan kan det gå, at man på herligste vis bliver afbrudt i havearbejdet :-) :-)

Nu har jeg bare fået et luksusproblem på halsen, jeg kan ikke vælge, hvilket billede jeg skal bruge i galleriet, er der nogen, der har forslag? 8-)

:-) Kirsten


Foto: 1. skud, ikke særlig tilfredsstillende...

De senest indberettede arter i Naturbasen: