Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. september 2020

Besynderlig svamp uden lameller, rør eller porer

Svampen er fundet i Rudkøbing den 28.08.2020. Den befandt sig på et sted, hvor der manglede et træ i en ellers regelmæssig række træer på et lille græsareal. Tydeligvis var et træ fjernet, der var dog ingen stub at se, kun denne svamp, som vel sad på den efterladte rod. Der var lidt bart omkring den i det ellers græsplæneaagtige areal. Jeg mener, træerne var Spids-Løn.

Svampen var stor og kødfuld. Ikke hård, og den lød ikke hul. Vi skar ikke i svampen, men efterlod den intakt.

Dens basis var en stor, uformelig klump, hvorfra der i hver sin retning udgik flere tykke, nærmest trompetformede udvækster, som hver for sig endte i en plan flade. Der var skæl på overfladen. Farve lysebrun med mørkere brune skæl. Målene ved jeg ikke præcist, men vel ca 20 cm på hver led, se også foto og sammenlign med de omkringværende græsplanter. Der var i øvrigt også et mindre eksemplar foruden den her viste. Faconen kunne minde om en coronaviruspartikel.

Ingen lameller, porer eller rør. En svamp der danner indvendige sporer? I et umodent stadium?


Foto: Jens Erik Sørensen. Svamp, Rudkøbing 28.08.2020

De senest indberettede arter i Naturbasen: