Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. september 2008

Udkast til svampepjece for især nybegyndere på svampeture

Dette er ikke en videnskabelig afhandling, men teksten til en svampepjece beregnet til interesserede nybegyndere, der kommer på svampeture. Flere af os laver sådanne ture, og der er en række problemer med, hvordan folk samler de svampe, de kommer med.

Kommentarer og gode råd modtages meget gerne. Jeg er ved at afprøve pjecen på svampeture for DN m.fl. - og vil godt have respons fra dem, der færdes på Fugleognatur. I skal ikke hænge jeg i punkter og opsætning. Der sker underlige ting, når man kopierer teksen ind fra Word. Altså: gerne indholdsmæssige kommentarer!

Poul Evald

Her er teksten:

--------------------------------------

Generelle råd om svampesamling

Af Poul Evald Hansen 20. september 2008.

Håndtering af svampene:

Hvis man vil have en anden til at bestemme svampen eller selv vil prøve med svampebog m.v., så skal man huske:

1. Få hele svampen med, også det nederste af stokken.

2. Noter voksestedets karakter: er det på træ, på jord, i løvskov, i nåleskov, på åben mark hvilke træer står i nærheden.

3. Tag kun friske eksemplarer. Indtørrede eller halvrådne svampe er ofte umulige at bestemme.

Indsamling til spisebrug og ”til at se nærmere på”

1. Saml aldrig spiselige og giftige svampe sammen. Hvis du tager ud for at samle spiselige svampe, så er det en dårlig idé og meget upædagogisk at tage giftige med hjem ”for at kigge nærmere på”.

2. Saml kun friske svampe. Indtørrede svampe, halvrådne svampe og svampe med dårlig lugt, skal kasseres. Man kan blive dårlig af at spise ellers gode spisesvampe, hvis de er gamle og fordærvede.

3. Til spisebrug: saml kun for dig sikre svampe; enten svampe du selv er sikker på eller svampe som du har fået godkendt af en svampeekspert.

4. Kun få svampe er velegnede rå i salat m.v. Flere gode spisesvampe er giftige eller ildesmagende som rå. I råkost kan man f.eks. bruge spiselige champignoner (dog ikke blod-champignoner), Karl Johan og Paryk-Blækhat. Kantareller er bitre som rå, og indigo-rørhattene (som bliver blå ved gennemskæring) er lidt giftige som rå.

5. Ved indsamlingen: skær det nederste af stokken af. Når du kommer hjem, bør du rense dem med en blød børste. Hvis det er nødvendigt at skylle dem, så kom dem i en sigte og skyld dem kortvarigt under koldt vand og lad dem dryppe af på en avis.

6. Svampe behandlet efter ovenstående kan holde sig et døgns tid i køleskab, nogle – bl.a. kantareller og trompetsvampe – et par dage i køleskab.

Hvilke svampe kan man indsamle til spisebrug?

Her er det værd at bemærke, at nogle svampe ikke tåles af alle mennesker. Det gælder f.eks. honningsvampe. Grå Blækhat indeholder et antabuslignende stof og må ikke indtages sammen med alkohol. Der er muligvis også problemer med indtagelse af Netstokket Indigo-Rørhat sammen med alkohol. Individuelle allergier er der ikke taget højde for her. Nogle har været så uheldige at udvikle allergi over for kantareller.

Hvilke svampe man kan indsamle til spisebrug afhænger selvfølgelig af, hvor dygtig man er til at kende arterne. Nogle let kendelige, gode spisesvampe er:

Karl Johan o.a. rørhatte med hvidt netmønster på stokken.

Indigo-Rørhattene (bliver kraftigt blå ved gennemskæring), dog med reservationer m.h.t. Netstokket Indigo-Rørhat og alkohol.

Almindelig og Bleg Kantarel samt Tragt-Kantarel, som kendes på lamelagtige årer og behagelig frugtagtig lugt.

Stor Trompetsvamp, som er ”trompetformet”, uden årer eller lameller og sort til gråsort.

Alle mælkehatte med orange saft, som pibler ud, når man brækker dem i stykker.

Almindelig Østershat, som gror på løvtræ, er konsolformet og har hvide lameller, som danner net ved overgangen til stokken.

Man kan lære sig et par andre svampegrupper at kende, som ikke indeholder farlige giftsvampe:

Skørhatte har en sprød struktur fordi de har diskosformede celler og ikke lange fibrede celler i hat og stok, som de fleste andre hatsvampe. Alle skørhatte, som ikke er bitre eller skarptsmagende er spiselige.

Mælkehatte er tæt beslægtede med skørhatte og har som disse sprød struktur. Desuden pibler der farvet (eller vandklar) saft frem, når man brækker i dem. Mælkehatte, som ikke er bitre elle ildesmagende, er spiselige – med undtagelse af Mose-Mælkehat, som har næsten vandklar saft og lugt som suppeterninger.

Støvbolde, så længe de er hvide indeni.

Judasøre, som ligner et øre og som regel gror på hyld.

Den hårde kerne i hekseægget, som der det tidlige stadium af stinksvampene, har en smag som hasselnødder.

Rørhatte: Ikke bitre rørhatte er spiselige, med undtagelse af nogle sjældne arter: Satans Rørhat og Djævle-Rørhat, der gror på frodig bund i løvskove og parker i den sydlige del af landet og er noget giftige. Skælrørhattene (bl.a. Rød, Brun og Hvid Birkerørhat) med skælmønster på stokken, er spiselige i tilberedt tilstand, men muligvis svagt giftige som rå. Rørhatte med hvidt netmønster på stokken er spiselige og gode (Karl Johan, Sommer-Rørhat m.fl.); Galderørhat har sort netmønster på stokken og er uspiselig, men ikke giftig.

Når man skal afgøre, om en svamp er bitter/skarp eller ej, kan man roligt tage en lille flig af svampen og tygge, og smage på med det forreste af tungen og derefter spytte ud. Det værste, der kan ske er, at man får en ubehagelig smag i munden et stykke tid. Så længe svampens eventuelle giftstoffer ikke kommer ned i vores fordøjelsessystem, hvor giftene optages over tarmvæggen, er giftvirkningen ikke ”i spil”.

Dødelig dosis for de giftigste svampe som Grøn og Snehvid Fluesvamp svarer til 1-flere hele svampe.

Hvis man vil indtage svampe, der ikke tåles af alle – som f.eks. honningsvampe – bør man de første gange smage en lille portion. Vær forsigtig. En del mennesker tåler ikke honningsvampe m.v., andre spiser dem uden problemer.

Konservering af svampe

Det er bedst at spise friskindsamlede svampe. Nogle arter som Judasøre, kantareller og trompetsvampe er særligt velegnede til tørring: Hæng dem op i et net el. el. på et tørt sted med god luftcirkulation og tør dem indtil, de er blevet hårde og sprøde. Derefter kan de opbevares i dåser og krukker m.v. – Rørhatte bør skæres i ret tynde skiver ved tørring. Svampe kan henkoges og lægges i eddikelage. De kan også nedfryses, bedst efter blanchering, d.v.s. kortvarig opvarmning på tør pande.

Tilberedning

Efter rensning steges svampene ved svag varme 6-8 minutter i lidt fedtstof, evt. med lidt fløde tilsat, eller anvendes i sammenkogte retter. Man tilsætter lidt salt, men ikke for kraftige krydderier. Tørrede svampe udblødes først eller kommer direkte i sammenkogte retter. De, der kan bruges til råkost, renses og skylles og skæres i passende skiver eller terninger.


De senest indberettede arter i Naturbasen: