Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

12. oktober 2008

6 fiskehejrer driver den af...

Da solen for alvor kiggede frem i Køge tidligt på eftermiddagen i dag, cyklede min hustru og jeg lidt sydpå til Stevns. Lige før Tryggevælde Ås udløb i Køge Bugt stoppede vi op, da min hustru gerne ville kigge nærmere på en flok knortegæs ude i bugten.

Jeg fattede interesse for seks fiskehejrer, der stod og gloede på em tør og kedelig mark nogle hundrede meter inde i land. De foretog sig ikke en døjt, bortset fra at glo og dreje sig lidt en gang i mellem. Så vidt jeg kunne vurdere, stod de ikke egentlig på lur efter f.eks. gnavere. Når fiskehejrer fouragerer, virker de ydermere temmelig solitære.

Jeg tænkte: "Kan de dog ikke finde på noget mere fornuftigt at foretage sig?!"

Nå det har vel en forklaring! Måske var de mætte efter en tur til Tryggevælde Å?

Jeg mener, at de har deres koloni lige i nærheden, ikke fjernt fra de træer, der ses i baggrunden.

Jeg gjorde mine iagttagelser og tog billederne i dag kl. 13.00-13.20.

Har I nogen forklaring på hejrernes sociale og "lade" adfærd midt på dagen?!

Venligst

Henrik Bringsøe


Foto: Henrik Bringsøe

De senest indberettede arter i Naturbasen: