Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

12. november 2008

Fotokonkurrence 13.-26. november: Det uhyggelige

Det er vist med 24 timers forsinkelse, at jeg får skudt næste konkurrence, men her er den altså. Det gør vel ikke så meget, at den først starter i morgen den 13. november....?

I denne måske dystre efterårstid kan jeg fascineres af elementernes rasen! Det stormer og rusker, og med det særlige lys, især når solen lige kigger frem, kan vi se nogle spændende effekter.

Derfor er emnet: Det uhyggelige

Hvad der konkret inspirerede mig til dette emnet, var min oplevelse med "kragefuglenes sort sol" fra i søndags, hvor den kæmpe "syngende" fugleflok på den dramatiske aftenhimmel gav en særlig stemning., og jeg viser lige et af disse billeder igen (det er selvfølgelig for gammelt til at kunne deltage).

Kan du fange flotte og dramatiske situationer? Med eller uden dyr. Hvad du nu vil kalde uhyggeligt i din natur! Jeg glæder mig til at se jeres resultater.

Konkurrencen starter torsdag aften den 13. november kl 21 og slutter torsdag den 26. november kl. 21. Derefter er der 24 timers afstemning, som alle kan deltage i.

Som sædvanlig ingen klippe/klistre, men almindelig billedbehandling går an.

Vinderen får æren at arrangere konkurrencen og paralletråden, som vel skal løbe fra torsdag den 18. december til torsdag den 1. januar. Samt skyde en ny paralletråd i gang.

God fornøjelse! ;-)

Venligst

Henrik Bringsøe


Foto: Henrik Bringsøe

De senest indberettede arter i Naturbasen: