Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

30. december 2008

Dagens uetiske fugleprogram ?

I aftes kl. 19.45, valgte DR2 at vise programmet "Jan og fuglenes hemmeligheder" om naturfotograf Jan Tandrup og hans oplevelser i den danske natur. I programbeskrivelsen stå der blandt andet "Nogle gange lurer det fascinerende dyreliv helt tæt på os - i haven, i redskabsskuret eller i den gamle lade. Få meter fra hvor naturfotograf Jan Tandrup slår græs, opdager han, at der bor en meget farvestrålende og sky lille fugl. Og Jan går på opdagelse efter andre fugle, der lever et liv i det skjulte. " Dette omfatter blandt andet udtagelse af Slørugleunge fra deres redder så de kan "se dagens lys for første gang". Så er det så jeg spørger: er det sådan vi vil behandle den danske natur ?? Der har været store diskussioner tidligere om hvordan fuglefotografer tilsyneladende ikke skal overholde de uskrevne etiske regler for færden i naturen, og jeg mener bestemt at et sådant program her puster til samme ild. Jeg er selv passioneret fotograf og hobby-feltornitolog, men jeg kunen aldrig drømme om at pille ved naturen på denne måde. Måske har jeg opfattet programmet forkert, men jeg mener bestemt ikke at det er sådan man laver et naturprogram. Er der andre der har samme syn på sagen, eller er det bare mig der er kørt af sporet ? mvh Kevin

De senest indberettede arter i Naturbasen: