Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

26. juni 2009

Kat fanger fugl

Hejsa,

Jeg havde i morgen den - for så mange andre, meget velkendte ubehalige - oplevelse, at min kat havde fanget en fugl, (gråspurv), som den havde slæbt ind i entreen for at lege med. Fuglen blødte meget fra munden og lå hjælpeløst på ryggen med lukkede øjne. Der var rigtig meget blod over alt på gulvet. Fuglen var stadig i live. Jeg blev vækket af støjen og anede ikke mine levende råd, så jeg valgte at lægge fuglen udenfor under en busk, og håbede på at den ville dø meget hurtigt af de skader, den tydeligvis havde pådraget sig. Det har jeg det rigtig skidt med nu, og ville ønske jeg havde kunnet gøre noget andet. Jeg har ikke bil, så jeg kunne ikke bare køre til dyrlægen for at få den aflivet, og jeg kunne ikke få mig selv til at forsøge selv at aflive den - og vidste heller ikke hvordan.

Hvad gør man egentlig i den situation? Jeg ved det er naturens gang at katte fanger fugle, men i en sådan situation... hvad er så egentligt det rigtige at gøre ved en dødeligt såret fugl?

Mvh og på forhånd tak. Gitte

De senest indberettede arter i Naturbasen: