Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

1. august 2009

Hvad hedder Sparganium erectum på dansk?

Som svar på en opfordring fra Mogens Holmen i Eva Olsens tråd "Lidt Flere Planter", skriver jeg her noget om problemer med danske navne til underarter. Eksemplificeret ved arten "Grenet Pindsvineknop"!

Det er meget værre, end jeg troede. Lige nu (lejet værelse) har jeg adgang til 4 forskellige standardlister over danske navne til begrebet "Grenet Pindsvineknop" og dens underarter. Det er F&N''s liste, Feltfloraen, DNNF og så vores taxonliste til Dansk Botanisk Forenings Atlasundersøgelse, AFD. De 4 har hver sin løsning på problemet!

Det bør være standard at kunne slå op, hvorvidt det danske navngår på arten eller på underarter. For det danske navn kan ikke gælde for begge dele, uden at skabe alt for stor uklarhed ved indrapportering af observationer.

Umiddelbart troede jeg, at Grenet Pindsvineknop betyder arten Sparganium erectum, INKLUSIVE ALLE UNDERARTER!!!

Det er også den standard, vi bruger i AFD-taxonlisten. Men Dansk Feltflora skriver, at Grenet Pindsvineknop kun er navnet på Sparganium erectum ssp. erectum, og den har andre danske navne på de 2 andre (anerkendte) underarter.

Netop i tilfældet om dansk navn til Sparganium erectum følger Nye Nordiske Flora eksemplet fra Feltfloraen, og siger at Grenet Pindsvineknop er det danske navn til underarten Sparganium erectum ssp. erectum - og dermed ikke navnet på de andre tre anerkendte underarter. Men i bogen NNF står dette navn opskrevet på en typografisk måde, hvor bogen andetsteds ofte anvender det danske navn på hele arten - inklusive dens underarter. Dog er dette altså for en gangs skyld ikke tilfældet for Grenet Pindsvineknop, for her gøres tydeligt opmærksom på, at det danske plantenavn Grenet Pindsvineknop KUN hører til underarten.

Fugle og Naturs liste sætter sig lidt imellem to stole ved at bruge begrebet s.l. Det må kommenteres nærmere siden.

Min pointe er, at de danske navne skal være entydigt knyttet til ENTEN arten ELLER til underarten. De to ting er ikke det samme taxon, og kan derfor ikke hedde det samme - på noget sprog!

Skriver videre senere.

Hilsen fra HENRY

De senest indberettede arter i Naturbasen: