Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

2. august 2009

Risici vs. nye "græsgange"

Allerførst: Jeg har stor respekt for, at I maner til forsigtighed, især vedr. Rødmende Fluesvamp, som jeg har vist interesse for (jvf. anden tråd).

Lidt om min baggrund: Det er et lille års tid siden jeg besluttede mig for, at jeg ville lære nogle af de svampe at kende, som jeg i 15 år er sprunget over, på jagt efter rørhatte og Alm. Kantarel. Og jeg kan ligeså godt indrømme, at jeg gerne snart vil høste frugten på de nye græsgange. Jeg har to svampebøger og føler mig rimeligt godt hjemme i brugen af dem.

Jeg har lige lært Rødmende Fluesvamp at kende og jeg synes jeg er ret sikker. Nu har jeg så plukket en, som jeg af nysgerrighed og for at få "taget hul på det" egentlig godt vil smage.

Jeg har skrællet hatskindet af og den har følgende karakteristika, som Panter-Fluesvampen jo ikke har: 1) Den rødmer (men dog kun svagt og ikke overalt). 2) Ringen er riflet på oversiden. 3) Lugten er svag og behagelig (Panter-Fluesvamp skulle lugte ubehageligt eller som rå kartofler).

Derfor har jeg overbevist mig om, at det er dén. Hvad er en fornuftig procedure, hvis jeg alligevel gerne vil være ekstra forsigtig? Spørgsmålet er både principielt og praktisk interessant. Principielt fordi jeg har tænkt over, hvordan de første mennesker lærte svampenes giftighed/spiselighed at kende - uden at dø af det.

Kan man med alle storsvampe (eller bare specielt Rødmende Fluesvamp) bruge denne procedure?

1) Tilberede den (f.eks. stege den).

2) Spise en lille bid 1. dag.

3) Spise lidt mere dagen efter.

4) ...

Under forudsætning af, at man ikke får det dårligt undervejs. Eller er der nogle svampe der er så giftige, at man end ikke ønsker at spise bare den mindste bid? - hvad sker der i så tilfælde?

De senest indberettede arter i Naturbasen: