Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

2. november 2009

Soundslides og lydoptagelser

Hej allesammen

Jeg har det sidste års tid rodet en del med at lave videofilm og soundslides se eksempel - www.photo-gallery.dk...index - og i den forbindelse er der naturligvis behov for nogle gode lydoptagelser.

Jeg har erfaret, at det ofte er meget vanskeligt at få optaget noget god lyd, uden at der kommer uønsket og generende støj med i optagelsen, problemet er at jeg er nødt til at skue min digitale soundrecorder op på max følsomhed, og det gør, at fly, biler og motorsave som er mange kilometer væk, kommer med i optagelserne.

Jeg har søgt på nettet og har fundet en løsning med en parabol, som gør, at man kan lave retningsbestemte optagelser, se link - www.telinga.com/index - men denne løsning er meget dyr og klodset, og jeg er usikker på, om den gør det muligt at vælge selektivt, hvad man vil optage,

Derfor vil jeg høre om der er nogen her på fugleognatur.dk, som har erfaringer med lydoptagelser, og nogle gode ideer og forslag til billige low-tech metoder, hvormed man kan opnå bedre lydoptagelser af vilde fugle og dyr i naturen.

PS: Jeg er godt klar over, at denne gruppe handler om "Fotografering og digiscoping", men jeg håber at det er ok at snakke om lydoptagelser, når lyden skal kobles sammen med billeder.

Med venlig hilsen

Niels Riis Ebbesen

De senest indberettede arter i Naturbasen: