Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

20. januar 2010

Fotokonkurrence Religionens spor i landskabet 20-1-2010 til 03-02-2010

Fotokonkurrence Religionens spor i landskabet 20-1-2010 til 03-02-2010

Jeg vil lige som Svend Ove og Mogens strække konkurrencen over en længere periode, men fotos skal være taget i/fra DK inkl. Færøerne og Grønland og i dette årtusinde ;-), og der skal være et synligt religøst spor (begravelsesplads, missionshus, kirke, kapel elle skovkirke på billedet (Om den er fremtrædende eller diskret placeret er helt fotografens valg)

Altså denne gang er konkurrencetemaet landskabsbilleder krydret med tegn på de spor, som religionen har sat på landskabet og dermed naturen…

Udsigt fra kirketårn er også tilladt. Her skal dog sættes verdenshjørner på…

Dyrefotos hvor der er religøse spor i navnet vil også blive accepteret som ligeværdige konkurrencebidrag (fx .....ugle ;-)

Titlen kan være kirkens eller stedets navn.

En eventuel historie knyttet til fotoet er tilladt og gerne suppleret med tid og sted for optagelsen…

Fx åbningsbillede et landskabsbillede viser Køng Kirke mellem Næstved og Vordingborg. Det ser ud som kirketårnet har fungeret eller skulle fungere som fyrtårn og kirken har også antageligt tidligere ligget tættere på vandet end den gør nu...

Man kan som sædvanlig deltage med 2 billeder – husk gerne en kort titel. Almindelig redigering er tilladt, men ingen klippe/klistre…

Det er dog muligt at deltage med fotos fra arkivet. Så vejret er ingen undskyldning for ikke at være med i konkurrencen.

Konkurrencestart onsdag den 20. januar 2010 kl. 21:00

Sidste frist for at deltage er onsdag den 3/2 2010 kl. 21:00. Sidste frist for at stemme er 4/2 2010 kl. 21:00.

Herefter tælles der sammen og resultatet meddeles.

God fornøjelse

Steen



Foto: Køng Kirke fotos optaget Næstved/Vordingborg vejen

De senest indberettede arter i Naturbasen: