Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

23. januar 2010

Fuglekasser - til glæde for hvem?



Det er høje tid at sætte fuglekasser op og efterse de gamle kasser for skader. Jeg har omkring 30 fuglekasser på grunden, men kiggede lige rundt på nettet for at finde inspiration til nogle flere - og blev lidt overrasket over, hvad jeg fandt.

Førhen var det primære formål for fuglekasser jo at give fuglene et sted at yngle. Det ser ud til at have ændret sig: Nu er fuglekasen også blevet en del af havens trendy udsmykning. Se lige her:

www.inspiration.dk...redekasse

www.aura4laura.dk/fuglehuse_mm

Stikord fra mange sider om de moderne, ”trendy” fuglekasser:

- ”Dekorativ”

- ”stilfuld”

- ”Unikt dansk design”

- ”ægte designerhjem for fuglene”

- ”skønt fuglehus med spir i patineret træ”

- ”Søde fuglekasser”

- ”Kønne naturmaterialer”

- ”Sjove redekasser, der ligner hollandske kanalhuse”

- ”bemaling Inspireret af van Gogh”

Der er en bred variation af materialer, fra lærketræ, birk og vandfast krydsfiner til terracotta (glaseret og uglaceret), pileflet, søgræs og polypropylen.

Det siger vel sig selv, at meningen med ”stilfulde, dekorative, unikt dansk designede”- fuglekasser er, at de skal ses og derfor hænges op på synlige steder i haven. De skal være en del af havens udsmykning og der er en vigtig signalværdi: ”jeg gør noget for fuglene”, ”jeg er med på moden”. Fuglekasserne har altså fået et nyt og andet formål and blot at huse fuglene.

Jeg er nysgerrig:

Er der nogen af læserne, der har erfaringer med disse fuglekasser, der ligner hollandske kanalhuse, har mejser malet på siderne, er bemalet ”med inspiration fra van Gogh” eller er lavet af terracotta, pileflet, søgræs eller polypropylen? Kan man virkeligt forene det funktionalistiske med det dekorative? Er der nogen der har fotos af sjove eller anderledes fuglekasser. Bruger fuglene disse kasser?

Polypropylen fuglekaserne, som man selv folder sammen af noget, der ligner ”bølgepap”

www.birdboxcompany.com...dk_box1

var jo en del fremme for nogle år siden. Er der noget der har erfaring med dem? – eller hvad med ”fuglepotter” af keramik? www.yourbirdoasis.com/bfbnk10

Jens



Foto: Jens Lund Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: