Fotokonkurrence - "MODLYS" - 21/4 til 8/5 - 2010
Rundens emne er "Modlys", så her burde alle, der har lyst til at lege med, have mulighed for at deltage. Det valgte motiv skal selvfølgelig være fra naturen ;-) Deltagende billeder skal være taget og uploadet i tidsrummet mellem onsdag den 21. april kl. 21.00 og LØRDAG den 8. maj kl. 21.00. Da jeg er væk nogle dage i begyndelsen af maj, er konkurrenceperioden ekstraordinært forlænget Jeg ser i den forbindelse ingen grund til at den på den her følgende konkurrence ikke skulle kunne starte onsdag d.5. maj kl.21 som planlagt, da jeg ikke kan se et problem i, at der er et par dages overlap. Jeg håber, at I er enige :) Det er ikke tilladt at klippe/klistre. Kun almindelig billedbehandling og beskæring accepteres. Kun billeder taget i Danmark, Grønland og Færøerne accepteres. Alle billeder skal have en kort titel, og dato for optagelsen skal angives. Hver deltager må kun indsende 2 billeder. Vi forventer, at de som indsender billeder også afgiver stemmer på deres favoritter, men alle andre brugere på F&N er også meget velkomne til at stemme. Der stemmes fra 8. maj kl. 21 til 10. maj kl. 21. Ved stemmeafgivelse bedes valget begrundet – eksempelvis m.h.t. relevans til emnet, teknisk kvalitet, kreativitet og komposition. Det er op til den enkelte at vægte kvaliteterne i forhold til hinanden. Som vanligt skal der afgives tre stemmer på hhv. 3, 2 og 1 point, og vinderen får fornøjelsen af at arrangere fotokonkurrencen med start to uger efter denne konkurrenceperiodes udløb. God fornøjelse, Mette |