Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

17. maj 2010

Archaeopteryx - mere dinosaur end fugl?



Archaeopteryx er uden tvivl den mest kendte og studerede fossile fugleart i

verden. Ikke desto mindre bliver den ved med at afsløre spændende nyt for

palæontologerne.

Archaeopteryx har på dansk fået navnet øglefugl. Ny forskning i

øglefuglens fysiologi afslører, at den sandsynligvis var meget mere øgle

end fugl. Ved at undersøge knoglernes tæthed og vækstlag under mikroskop,

har man fundet ud af, at Archaeopteryx havde en bemærkelsesværdig langsom

vækst sammenlignet med de moderne fugle.

De moderne fugles vækst er kendetegnet ved en utroligt hurtig vækst. Fra

ungerne kommer ud af ægget og til de er klar til at gå på vingerne, går

der typisk ikke over 8 uger. Undersøgelserne af Archaeopteryx afslører, at

de har været 2-3 år om at blive fuldt udvokset.

Når vi i dag bevæger os rundt i landskabet, ser vi stort set kun voksne fugle, men sådan var det ikke i Jura-tiden. Der må det have myldret med fugle i alle mulige størrelser og udviklingsstadier.

Studierne har også lidt overraskende vist, at ingen af eksemplarerne af Archaeopteryx er fuldt udvoksede, så vi ved reelt ikke, hvor stor en adult Archaeopteryx har været.

En pudsig konsekvens af studierne er også, at det sparker gang i ”ground up/trees down” teorierne igen. Når nu kræene har været to til tre år om at blive fuldt udvoksede, må det bogstaveligt talt have myldret med juvenile fugle, der øvede sig i at komme på vingerne

Litteratur:

Erickson et al., 2009: Was Dinosaurian Physiology Inherited by Birds? Reconciling slow growth in Archaeopteryx. PloS ONE, volume 4, issue 10, 2009


De senest indberettede arter i Naturbasen: