Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. maj 2010

Så kom de, som de plejer på dato

På trods af vinter og sne, vulkanudbrud og askesky, oversvømmelser og storme, så er der noget, der er, som det plejer her i byen hvert år 20. maj. Det er, at der om formiddagen ved 11-tiden pludselig lyder de velkendte skrig, som får hjertet til at galopere af glædeog øjnene til at søge mod himlen: "Nu er de her!". Og dér mod den blå baggrund drøner de afsted i samlet flok med 40-50 km i timen. De flyvende akrobater :-)

Så bliver man hel varm indeni og byder dem velkommen igen, for nu er det for alvor blevet forår :-)

Hvis I stadig ikke har gættet, hvad jeg taler om, så kan jeg afsløre, at det er Mursejlerne, som er kommet for at yngle :-)

Nu bliver de her lige til 20. august, så forlader de os lige så sikkert, som de ankom. Kun de sidste unger, som lige skal vokse sig store nok strejfer om og spiser sig tykke de første dage i september. Stadig kan lyden af skrig anes, men efter nogle dage er noget forandret...hm.. hvad er det? Jo, det er den manglende lyd af mursejlerne. Så går året mod vinter, og de finder andre steder at glæde mennesker med deres artisterier på himlen.

Nyd dem, mens de er her :-)

Venlig hilsen Anni

De senest indberettede arter i Naturbasen: