Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. juli 2010

Hvilket uglepar i haven?

Hej med jer,

Jeg er ny her på sitet - et super fantastisk site:-)

Jeg håber I kan hjælpe min mand og jeg - som er blevet fuldstændigt fascineret over et uglepar, vi har fået i haven.

Vi bor i sommerhus i Bunken/Råbjerg i Nordjylland - inde i et plantageområde med masser af hede og træer.

Vi har hver eneste aften besøg af et ugle-par, som flyver rundt og sætter sig liiiiige ved siden af hinanden på grene rundt omkring i træerne.

De skriger! Larmer faktisk utroligt meget - men det gør overhovedet ikke noget, for det er jo så fantastiske at se sådan et par.

Vi har forsøgt at tage billeder af dem - men det er ikke lykkedes endnu.

Jeg har ledt på nettet og her på siden, og kan simpelthen ikke bestemme hvilken art det må være. Og jeg håber I kan hjælpe lidt til.

De ligner utroligt meget en Mosehornugle. Jeg har siddet og kigget arter...og det er den, der udseende-mæssigt kommer nærmest.

Men så har jeg samtidig fundet nogle sider, hvor man kan lytte til Mosehornuglens lyde...og der harmonerer det ikke længere.

Vores par siger en MEGET høj lyd én gang...nærmest som et skrig. Så går det som regel et minuts tid indtil den samme lyd gentages.

Er der nogen, der har gode ideer?

Hvad skal vi specifikt holde øje med i aften, hvis ovenstående ikke er forklaring nok?

jeg glæder mig til at høre fra jer:-)


De senest indberettede arter i Naturbasen: