Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

20. juli 2010

Biologisk krigsførelse.

Her på matriklen har vi erklæret krig mod engbrandbægeren. Den er kommet fuldstændig ud af kontrol. De sidste 8 dage har 4 børn og et par voskne brugt time efter time på at rykke dem op med rod.

Planterne er kørt til deponi hvor de er smidt i haveaffald. Jeg ved godt det bliver komposteret og varmebehandlet, men er det nok til at slå alle frø ned? Vi ville helst have smidt det i brandbart, men det var ikke muligt, kun hvis det var flyvehavre vi kom med. Det nytter jo ikke hvis problemet bare flyttes til andre.

Men er der nogen herinde der ved om det hjælper og ligeledes om der er andet vi kan gøre. (helst uden sprøjtemidler) Det er lidt uoverskueligt. Indtil nu har vi ryddet ca. 2 hektar og der er omkring 20 hektar tilbage. Dog ikke med så mange planter pr. m2 som på det vi har ryddet, men alligevel. Vi har allerede sved på panden og ondt i ryggen bare ved tanken.

Jeg har også forsøgt at slå det af, men brandbægerne vokser næsten bedre når de bliver slået. Dog undgås det at de sætter flere frø.

Gode råd modtages gerne.

Nogen der ved hvor mange år planten lever?



Foto: Annette Laursen

De senest indberettede arter i Naturbasen: