Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

2. september 2010

Hvilken prydand

Den 18. august kiggede jeg som sædvanlig efter mudderklirer på fugleøen i Sortedamssøen i København, da jeg opdagede to små ænder, der sad på de udragende træstammer.

Størrelse vel som krikænder, tydeligt mindre end blishøns.

Perlegrå flanker og kanelbrun ryg. Hovedet beige med en sort stribe op ad nakken og på issen. Brystet varmt lysebrunt med lidt mørke pletter. Meget køn lille and. Fuglene var ens, så der var nok ikke tale om et par.

Desværre har jeg ikke noget foto af dem, så jeg har forsøgt at finde dem på nettet - uden held.

De er uden tvivl undsluppet fra fangenskab, men hvad kan det være for nogen?

Håber nogen kan hjælpe.

De senest indberettede arter i Naturbasen: