Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

9. maj 2011

Stor guldløber

Det er en kendt sag, at hvis man skal se Stor guldløber (Carabus auratus), er Voderup Klint på Ærø et af de sikreste steder for den prægtige løbebille på omkring 2,5 cm.

Den blev opdaget for mere end 10 år siden på denne lokalitet, og der har været en del polemik om, at billesamleres trofæjagt skulle være en trussel mod arten på dette sted, hvilket imidlertid aldrig er dokumenteret.

Det ser dog ud til, at uvidende turister, som tramper gennem terrænnet kan udgøre en fare for den stakkels løbebille, hvilket dette foto viser, som jeg tog for et par dage siden, da jeg besøgte klinten for om muligt at få et par billeder af billen.

V.h.

Ole



Foto: Ole Martin. Carabus auratus fra Voderup Klint

De senest indberettede arter i Naturbasen: