Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. oktober 2011

hvilken fugl set i dyrehaven

Jeg var en tur i dyrehaven kbh søndag 2. oktober med familien og så denne fugl som jeg ikke positivt kan identificere. Jeg har nettop oprettet mig på forumet og håber nogen vil være mig behjælpelig.

Foto taget gennem kikkert.

Jeg så den i ca 1-2 min i medlys før den forsvandt bag skoven.

Den kredsede uden vingeslag.

Jeg synes ikke vingerne kom over horisontalplan. De var måske endda let kuplede.

Den virkede ensartet hvid nedefra (som maven på billederne, men i kikkerten altså også vingerne).

Jeg kunne ikke se komma.

Jeg kunne ikke se nogen tegninger underneden. Billedet antyder et eller andet ved hoved/hals.

I de korte glimt jeg så oversiden virkede den som havde den hvidlig overgump.

Kredsede i snævre cirkler.

Ja, jeg kunne ikke helt få den til at stemme(hvid, tyk mave, korte vinger)

I felten var jeg på udkig efter musvåger på træk, men nåede at tænke fjeldvåge, børringevåge, duehøg. Nu hvor jeg ser billeder hjemme på pc''en tænker jeg måske vandrefalk. Havde den bare basket med vingerne...

ps er det muligt at uploade et billede mere?



Foto: Thomas Qvist

De senest indberettede arter i Naturbasen: