Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. januar 2007

Nye gule kravl (svampedyr)

For en måneds tid siden fandt jeg i skovbunden dette blad med gule klatter på. Klatterne var hårde og uden overfladestruktur, og jeg havde en mistanke om, at det kunne være et svampedyr i dvale, så jeg tog det med hjem.

Bladet har så ligget i en petriskål med agar i omkring 3 uger, hvorefter kræet besluttede sig for at komme til live igen.

Nu har jeg så atter fået et plasmodium som husdyr, men jeg har ingen anelse om, hvad det kan være for et.

Dette plasmodium er bleggult og spiser havregryn. Jeg har prøvet at fodre med alt muligt andet også, men uden den store succes. I øvrigt lader det til at plasmodiet ikke bryder sig om lys.

Det ville være spændende, hvis jeg kunne få det til at danne sporangier :-)

Hilsen Bjørli


Foto: Bjørli Lehrmann

De senest indberettede arter i Naturbasen: