Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

29. juni 2012

Tour de Nature 2012 - vi starter forfra

Igen i år skal vi på "cyklerne" ud i landskabet for at opleve den smukke natur med de skønne planter og dyr.

Hvem fører sig frem i de gule farver med flest indlæg - hvem sætter sig på den prikkede bjergtrøje med flest stigninger eller skrå horisonter? Hvem rammer de indlagte spurter ved indlæg nr. 100, 200, 300 osv.. og vinder den grønne spurt-trøje?

Følg begivenhederne her på tråden og husk, at der er mulighed for komme med opdateringer og sidste nyt i "Aften-touren" samme sted.

_____________________________________

Autografjægere og journalister trænges om rytterne her kort før starten på årets store Tour de Nature 2012. Nogle af rytterne forsøger at holde sig i baggrunden og vil helst undgå for meget virak, mens andre med sidste års Tourvinder Per Øksedal i spidsen slet ikke kan få nok af rampelyset. På spørgsmålet "Kan man blive solbrændt af blitzlys alene?" svarer Per med et glimt i øjet og en smørkage i hånden: "Vi får se - det lykkedes da næsten sidste år og det var jo en regnfuld sommer".

Feltet er generelt i topform i år efter at have trænet heftigt i de foregående måneder. Spørgsmålet er så, om man har oversatset, eller om man rammer topformen netop nu? Den kommende måned vil give alle svarene. Der meldes fortsat om lidt småskavanker hist og her, men løbsledelsen skønner ikke, at det vil have den store betydning for turen, idet termoskud, autofoto og fuglefrøopvækst fortsat vil være tilladt. Fluer med en vægt på over 1 kg vil dog blive betragtet som forsøg på snyd og indberettet til løbsledelsen.

Vejret kommer givetvis til at spille en afgørende rolle på de relativt flade etaper i dette års Tour. Specielt langs Vestkysten og i Thy kan vinden være med til at bremse udbrud, på Fyn meldes om smattet/vådt føre i haverne og i den sydøstlige del af landet forventes det, at vandbærerne vil komme til at spille en afgørende rolle. De øde strækninger specielt i hovedlandet vil kræve omhu med provianteringen. Faren for at gå sukkerkold lurer konstant,

men de erfarne ryttere er fuldt ud klar over alvoren her og forstår at tage deres forholdsregler, når tid og lejlighed byder sig. Sidste års vinder forventes således igen at have brug for såvel Citronmåner, Yderligtgående Kneb Eller Lugejern for overhovedet at gennemføre løbet. Forud for løbet har komiteen i Øksedal recognoseret provianteringsteder i Nordjylland og fremsender på forlangende gerne kort og vejledning til de bedste steder.

______________________________________

Så er starten gået - på med cykelklemmer, cykeltrikot, forlorne tænder og diverse mekaniske hjælpemidler - God Tour!

”It´s the most wonderful time of the year….”


Foto: Jens Christian Schou

De senest indberettede arter i Naturbasen: