|
|
|
De sidste neanderthalere
De ældste sikre neanderthalere dukkede op for omkring 350 000 år siden i Europa, og spredte sig til store dele af Mellemøsten og Rusland. Neanderthalerne udviklede sig tilsyneladende stort set uafhængigt af det moderne menneske, der senere udvikledes i Afrika. For omkring 50 000 år siden rykkede det moderne menneske ind i Europa og levede sammen med neanderthalere i mindst 10 000 år, inden de sidste neanderthalere uddøde på den iberiske halvø. Nyere forskning og mere præcise dateringsmetoder betyder, at man i dag mener at kunne dokumentere, at de sidste neanderthalere levede så sent som for 28 000 – 24 000 år siden. I Gorham´s Cave på Gibraltar har dateringer i en hule vist, at gruppen der levede i hulen, højst var 28 000 år. Nogle af de yngste fund har hidtil været fra bl.a. Zafaranga Cave nær Malaga i det sydlige Spanien, hvor dateringerne viste omkring 31 000 år. Aldrene virker ikke voldsomme, men ikke desto mindre kan det være meget vanskeligt at datere materiale fra huler. Stratigrafisk er huler noget rod. Vægge og lofter skrider sommetider sammen, så der er en stor sammenblanding af yngre og ældre sedimenter. Fysisk er der ofte foregået en del transport af aflejringer og knogler. Alt og alle har trampet rundt i hulerne og flyttet rundt på alting, både før og efter neanderthalerne boede der, lige fra dyr til nutidsmennesker. Derfor gåes der meget forsigtigt og grundigt til værks, når man skal kortlægge en hule geologisk med henblik på datering af fund. Det er i høj grad også tilfældet med dateringerne fra Gorham´s Cave, især da forskerne bag, fik dateringsresultater, der tyder på, at der havde boet neanderthalere i hulen så sent som for 24 000 år siden. Interessant for denne hule er, at gruppen tilsyneladende har levet relativt isoleret, både fra andre neanderthalergrupper og fra sapienter. I hulen fandtes kun de typiske Mousterian værktøjer. Mousterian regnes for typiske redskaber for sene europæiske neanderthalere. I mousteriankulturen ses flint, der er bearbejdet af knogler for at give skarpe kanter til at skære i kød osv. Længere nordpå vil så sene neanderthalere forventes at blive fundet sammen med Châtelperroniankulturen. Châtelperronian er mere avanceret og menes delvist at være inspireret af sapienternes Aurignaciankultur. Disse sene neanderthalere havde altså åbenbart ikke taget Châtelperronian til sig. Var det fordi de kun sporadisk havde kontakt med sapienter og neanderthalere, der brugte denne mere avancerede kultur? Svaret på, hvorfor denne gruppe tilsyneladende havde overlevet længere end grupperne i Frankrig og det meste af Spanien, kan skyldes delvis isolation. At dømme ud fra det fossile materiale, og det skal man være forsigtig med, har der kun været meget spredte grupper af sapienter i området på den tid. Området har været rigt på økologiske nicher. I en begrænset radius fra hulen har der været både kystlinie, åben skov, sandsletter og klipper. Området har samtidig tjent som et klimatisk mildt refugium for de mere varmekrævende dyregrupper, der var migreret sydpå, mens isen lå tyk over Skandinavien og hvor landskabet nord for alperne bedst kan sammenlignes med den sibirske tundra i dag. Man kan læse mere om neanderthalere bl.a. i Aktuel Naturvidenskab nr. 6, 2006, hvor Peter K. A. Jensen har begået en glimrende artikel i anledning af 150 året for det første fund af neanderthalere i neanderdalen nær Düsseldorf i Tyskland. I den anledning har neandermuseet dernede lavet en rekonstruktion af en neanderthal. Det kan man se og læse mere om på deres hjemmeside: www.neanderthal.de Litteratur: Finlayson et al., 2006: Late survival of Neanderthals at the southernmost extreme of Europe. Nature Vol 443 pp 850-853. Mellars et al., 2006: A new radiocarbon revolution and the dispersal of modern humans in Eurasia. Nature Vol 439 pp 931-935. Waechter, 1964: The excavations at Corham´s Cave, Gibraltar 1951-1954. Bull. Inst. Archaeol. Land. 4, pp 189-221 |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.