Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. februar 2007

Macro, valg af billigt udstyr.

Macro, valg af billigt udstyr.

Der har været nogle indlæg der handler om hvilket udstyr man kan anvende til makro.

Dette har interesseret mig i mange år og jeg synes hermed at jeg vil komme med nogle bud der tilgodeser ønskerne om ikke at købe sig fattig i udstyr, men få den bedst tænkelige makroudnyttelse af sit kamera.

Man kommer aldrig sovende til makrofotografering og forståelse for hvorledes den fotografiske proces fungerer er et must, især fordi modsat rettede kræfter som ønsket om stor dybdeskarphed=lille blændeåbning og hurtig lukkertid, modarbejder hinanden.

De små kameraer med makrofunktion er rimeligt effektive, for så vidt at man ønsker et makrobillede hvor forstørrelsesgraden ikke er større end f.eks 9x6cm.

Problemet med disse kameraer og generelt den makrofunktion som standardoptikker leverer er, at man kun bruger optikkens egne egenskaber og dermed er afhængig af den vinkel optikken arbejder med i sin makroindstilling.

Denne makroindstilling fungerer som oftest i vidvinkelmode, hvilket naturligvis forværrer situationen.

Derved tvinges man til at være så tæt på sit motiv, at man skygger for det eller ligefrem rører det med sin linse.

Kameraet skal helst have fuld manuel indstilling eller i hvertfald blændeforvalg AE.

Dette skyldes at man generelt skal vælge den mindste blænde åbning og dermed kræve en kraftig lyskilde.

Som kan være solen, lamper eller flash.

Du kan ikke tage makro i svagt lys.

Jeg anbefaler ( i modsætning til den gængse opfattelse )at man anskaffer sig et superzoom kamera eller en kraftig tele, på SLR.

En metode er nemlig at udnytte den højeste brændvidde (mest forstørende indstilling) på sin Zoom eller en fast teleoptik for at opnå afstand til motivet.

Derefter placerer man et forstørrelsesobjektiv foran sin linse, dermed undgår man vignettering da man kun bruger den midteste sektion af billedet.

Samtidig kan man bruge kamerats flash, som man bløder op (jeg bruger indpakningsskum)

Der findes i dag en række kameraer i en rimelig prisklasse dvs 2000-4500, der tilgodeser disse muligheder.

Feks Canon IS modellerne, Panasonic fz modellerne, Fuji og Olympus superzoom modellerne og alle andre som har en stor tele.

Jeg anvender for tiden en 8MP Panasonic fz30 på indstillinger fra 200 til 420mm tele, monteret med et forstørelsesobjektiv fra en fotokopimaskine til at opnå afstande på ca 10-20cm.

Altid mindste blænde, som desværre kun er 11, og tvungen flash.

Lukkertid på ml 1/30 og 1/500 afhængig af indkommende lys.

Jeg valgte Panasonic fz30 da det var det bedste superzoom på markedet sidste år.

I år er den billigere og hedder fz50.

Der findes en masse forskellige forstørrelsesglas man kan anvende foran sin optik, det er blot at prøve sig frem med hvad man kan finde , f.eks fungerer linsen fra min Kowa fuglekikkert glimrende.

Disse ting kræver eksperimenter, men det er faktisk til at overkomme, hvis man forstår principperne:

1. Kraftig brændvidde

2. Lille blændeåbning

3. Kraftig lyskilde - opblødt blitz,lamper eller sol, meget og gerne en antirystefunktion, hvis stativ skal undgås.

4. Kvalitets Forstørrelses objektiv eller til nød en nærlinse uden på linsen.

Overvejer at anskaffe mig et Sony Alpha 100 SLR til mine gamle minolta optikker.

Disse regler gælder selvfølgelig også for SLR kameraer.

Sordahl


Foto: Søren Dahlberg

De senest indberettede arter i Naturbasen: