Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. februar 2005

En lille Jagthistorie

Som barn boede vi ganske tæt på en skov. I skoven var der mange dyr, og selvfølgelig også Ræve.

Rævene skulle dog bekæmpes, de var og er, nogle skrækkelige tyveknægte.

Der skulle holdes klapjagt. vi børn kunne tjene en skilling som klappere, lommepenge var en by i Rusland dengang, så vi tjente lidt hist og pist.

Der gik vi så, en kæde af børn, råbende og klappende med to stykker træ, på denne måde blev Rævene drevet henimod jægerne. Da jeg så de første dyr springe foran os, gik det først op for mig hvad det drejede sig om. Jeg løb hjem, jeg kunne pludselig godt undvære pengene, jeg har været 7-8 år.

Den dag i dag står denne oplevelse som noget af det mest groteske jeg har oplevet.

Historien ligner jo ganske godt måden at drive Blishøns på.

Alle I jægere som mener at det er en menneskeret at skyde fugle/dyr bliver nødt til at forstå at nogle blødhjertede fjolser ser anderledes på det.

Jeg kender også godt flosklen om, at der har været jægere fra tidernes morgen.

Ja selvfølgelig, der var engang hvor dyrekød virkelig blev brugt for at mennesker kunne overleve.

I dag er det kun for sjov.

Hilsen et blødsødent fjols

Sylvia :-D

De senest indberettede arter i Naturbasen: