Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

13. marts 2007

Troldehaler (Petasites hybridus)

Alle ved hvordan en trold ser ud, selv om de færreste egentlig har set en. En trold er et lille meterhøjt behåret væsen, med en lang hale, der ender i en kvast. Og alle ved at trolde lever i underjordiske huler, og at de kun kommer frem om natten. Ja, de kan faktisk slet ikke tåle solens lys, derfor må de også ned under jorden igen inden solen står op. Alle ved også hvad der sker med de trolde, der ikke når ned under jorden inden solen står op. De bliver forstenet i ubevægelighed.

Og det er netop det, der er sket her. Det man ser på billedet er halerne af de trolde, der ikke nåede helt ned under jorden inden solen stod op og hanen galede.

Det er den historie jeg fik fortalt af en pige for ca. 15 år siden. Siden dengang har denne plante (Petasites hybridus) for mig aldrig heddet andet end Troldehale (Troldehaler).

Jeg ved godt at urten har indtil flere andre danske navne, men de er glemt og udeladt i denne forbindelse.

Så husk! Petasites hybridus = Troldehale, - den kan næsten ikke hedde andet.

Mvh. Kim


Foto: Kim Petersen

De senest indberettede arter i Naturbasen: