Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. december 2012

Er dette Gul Fløjlsfod ?

Ved at gennemse Gul Fløjlsfod synes jeg, at mine fotograferede hatte mest ligner Per Ekberg Pedersens foto fra Gribskov 29.dec. 2006 www.fugleognatur.dk/gallery_browse

De øvrige Gul Fløjlsfod i Galleriet er mere el. mindre afvigende fra "min", f.eks. mht. stokkens tykkelse og farve.

"Mine" svampe havde en opadbuet, meget mørkebrun, tæt fløjlshåret stok, der holdt hatten vandret tæt ind til stammen.

Hattens overflade var mere eller mindre slimet, og på oversiden ses lamellerne igennem hatten som tætstillede striber nær randen.

Hvis det er Gul Fløjlsfod, er det vanskeligt at forstå denne arts varitionsbredde (men det er måske ikke den ?)

Kommentarer er meget velkomne.

Hilsen, Hans



Foto: Hans Øllgaard

De senest indberettede arter i Naturbasen: