Det er ikke rød maling!
Men hvad er det så? Jeg spottede disse iøjnefaldende skrigrøde belægninger flere steder på foden af en løvtræstub (formentlig stilkeg)i Næsseskoven ved Furesøen i den forgangne weekend. Forekomsten af belægningerne er efter min mening alt for tilfældig til, at der kan være tale om maling. Belægningen er helt resupinat, ca. 0,1 mm tyk og sidder fastvokset på barken. Overfladen: plan og tør med mange runde huller/kratere og smårevner. Rand: nøgen. Under antagelse af at det er en svamp, fører Mycokey mig frem til Knaldrød ruslædersvamp (Hymenochaete cruenta), som vist nok ikke forekommer her til lands. Men den ligner meget godt. Hvem har et bud på hvad det ellers kan være? Måske slet ikke en barksvamp? Venligst Troels Kornfelt |