Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. januar 2013

Kamera til en viderekommen?

Hej.

Jeg har nu fotograferet med mit Sony Cybershot DSC-H7 i 5 år. Det har 15x optisk zoom og en ganske udmærket makrofunktion. Det kan tage et klart billede af en sommerfugl i solskinsvejr - men det er bare ikke altid sommerfugle, jeg fotograferer og langt fra altid i solskinsvejr.

Jeg købte det mest til at fotografere blomster og heste, men sidste sommer begyndte jeg at fotografere insekter - og her rækker mit kamera ikke langt. Medmindre lysforholdene er perfekte og dyret er halvstort, så får mine billeder altid en grim, grynet kvalitet, når man zoomer ind - især hvis jeg benytter de manuelle indstillinger. Jeg smider lige et billede med her, som illustrerer den grynede kvalitet, når et billede er taget med manuelle indstillinger udenfor solstrålernes rækkevidde.

Det korte af det lange er, at jeg godt kunne tænke mig et nyt kamera, som er skrappere til makro. Det er ikke nødvendigt for mig at kunne fotografere de helt små dyr, men jeg vil dog gerne have skarpe billeder af dyr ned til 5 mm og et kamera, som også kan tage skarpe billeder i gråvejr og under trækronerne.

Som studerende er jeg begrænset af mit budget, jeg har dog sparet lidt, og kan give cirka 5-7000 kroner.

Hvad vil I anbefale mig?

Mvh Heidi


Foto: Heidi Sørensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: