|
|
|
En lille historie om en smuk båd, 20 kg fisk og en forelsket Delfin
En sjælden Rissos Delfin har i nogen tid svømmet rundt i Roskilde Fjord. Det er åbenbart en delfinart, der normalt ikke begår sig i danske farvande. Den er meget stor – over 2,5 meter, dens hoved er rundt og dens rygfinne er meget høj – meget hajlignende. Rissos Delfiner svømmer normalt i flokke op til 50 ad gangen, og holder oftest til i Den Engelske Kanal. Denne her er desværre alene – nok forvildet sig væk fra flokken under jagt. Mandag var jeg og min bror Allan ude på fjorden og skulle hæve min ankerklods og pludselig så jeg en gråhvid silhuet kommende under min båd – det var delfinen. Jeg hoppede i min robåd og fik mit livs oplevelse ved at få lov at lege med en delfin i Roskilde. Den var så tæt at jeg fik lov at røre den. Den svømmede med mig helt ind i havnebassinet. Senere på dagen tog jeg min datter Pauline og kæreste Sidse med ud for at finde den og vupti – her dukkede den igen op under båden – fantastisk oplevelse ikke mindst for min datter, som jeg igennem hele barndommen har lovet en tur ned til de varme lande og svømme med delfiner! Jeg var dog lidt trist til mode over dette enlige dyr, som har forvildet sig langt væk fra sin flok. Jeg tror ikke den vil overleve i Roskilde fjord, selvom der måske er fisk som den kan spise. Der er mange garn den kan drukne i og den vil få svært ved selv at finde ud af fjorden med mange smalle render etc., så jeg kontaktede Falck, Politi og andre myndigheder, men ingen kunne åbenbart rigtig stille noget op! I går tirsdag besluttede jeg mig for selv at prøve at lokke den ud af inderfjorden hvis jeg ellers kunne finde den igen. Jeg ringede til Metro i Glostrup og fik en god prisaftale på 20 kg frisk fisk. Jeg fik min bror Allan og min kæreste Sidse med på projektet og sejlede ud og efter kun få minutters sejlads fandt vi delfinen. Vi begav os nord på og med delfinen konstant bag os, under os og ved siden af os. Den havde simpelthen forelsket sig i vores hvide, slanke og smukke Ylva sejlbåd! Vi kunne kommunikere med Delfinen med bankelyde på skroget, hvis den tog nogle afveje. Så dukkede den til overfladen og rettede kursen ind. Vi smed fisk ud til den, men jeg ved ikke hvor mange af dem (om overhovedet nogen), som den spiste, men den fulgte os, mens der lugtede af fisk overalt. Da vi skulle igennem den første meget smalle passage ved Østskovrenden var det som om at den ikke fik fulgt helt vores kurs og strandede. Den lå halvt oven vande og lavede sideværts bevægelser på det lave vand. Vi vendte båden og sejlede så tæt vi kunne og snakkede til den og pludselig kom den igen ud med rigelig med vand under bugen. Vi fortsatte af den snørklede sejlrende og den fulgte pænt med rundt om sømærkerne og fri af fiskegarnene. Til tider blev den meget social når den svømmede under båden og bankede ofte hovedet op mod roret for at fortælle at den var her endnu. Når den var tæt havde vi direkte øjenkontakt med den. Når den til tider var ude af syne, kunne vi blot kigge op på et par måger, som svævede lige over den hele tiden. De svaner som lå i dens svømmeretning fik voldsom travlt med at komme på vingerne da de så den store rygfinne komme imod dem. Efter 3 timers sejlads og svømmen nåede vi broen ved Frederikssund. Brovagten åbnede broklapperne for os og vi sejlede igennem, men delfinen var åbenbart så glad for det strømmende vand under broen, at den blot cirklede rundt i vandet her. Om den fangede fisk eller hvad ved jeg ikke, men den fleksible og velvillige brovagt lukkede ikke broklapper i, da han var bange for at broklappens store skygger ville gøre den bange! Tålmodige holdende bilister kom dog ud af bilerne i ventetiden og fik set en legende og måske jagende delfin! Vi fik igen kontakt til delfinen og den fulgte os videre nordpå. Det var begyndt at blive små mørkt og vi besluttede os for at lægge os op ad en bøje, slukke motoren og håbe på at delfinen selv ville fortsætte nordpå i det dybere farvand, men nej. Den cirklede troligt rundt om båden og optrådte for os ved at svømme på siden, på ryggen, halen hævet oven vande, ligge stille i overfladen og kigge på os som en eller anden form for ”tak for hjælpen”. Jeg fløjtede til den og den svarede med sin karakteristiske høje delfin gnæggen. Vi kunne have nydt denne fantastiske stjernestund til næste morgen, men brovagten ringede til os og fortalte at hvis vi skulle tilbage igen var det snart. Vi sagde farvel til delfinen – startede motoren og håbede på at den ikke fulgte os tilbage sydover, men det gjorde den. Vi sejlede med høj fart tilbage under broen, men efter et stykke tid uden at have observeret den bag os, mente vi at missionen måske var lykkedes. Efter en halv time ringede brovagten til os og fortalte at Delfinen lå og legede under broen. Delfinen er glad, virker sund og rask og får vist tilstrækkelig med føde. Nu kan man kun håbe på at den tager den rigtige 50 % beslutning og svømmer nordpå i stedet for sydpå igen! |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.