Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. februar 2013

Thisted: Landbrugsvenlig kommune indrømmer afgørende fejl i håndhævelse af lovgivning

Se referat fra møde i Teknisk Udvalg, Thisted Kommune: www.thisted.dk...2462...

Kommunen havde tidligere på ulovligt grundlag faktisk påbudt fornyelse af dræn i et §3-område.

En af de centrale passager er følgende:

"I den forbindelse overså forvaltningen, at der de facto ville blive tale om at omlægge drænet, da der blandt andet skulle etableres en samle- og inspektionsbrønd inde i § 3 området. Herved ville projektet forudsætte en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, inden det kunne gennemføres. Der skulle tillige have været foretaget en vurdering efter okkerloven, idet der i området er kortlagt som okkerpotentielt område."

Heraf fremgår det nu tillige at kommunen erkender, at der skal foretages vurdering efter okkerloven i okkerfølsomt område. Tænk dog! Det ønskede kommunen ikke for nogle år side, da udspulinger af dræn m.v. var med til at ødelægge Sydthy Fisklands førhen rene sø og dermed ejerens erhverv. - Og nej! Man må heller ikke udspule dræn i vandløb.



Men nu har kommunen altså også erkendt at okkerloven og vandløbsloven og §3 i naturfredningsloven gælder for Thisted Kommune. - Det er rigtigt, at lovgivningen ikke gælder for Grønland og Færøerne, men for Thisted Kommune gør den. ;-)

Vi mangler dog, at kommunen erkender, at reglerne for beskyttelse af Bilag IV-arter også gælder for Thisted Kommune. Men det jo være, at det kommer. Jeg tænker på den sag om Hasselmusen, der har været fremme også her i dette forum.

Hvad siger man:

Bedre sent end aldrig. Da fanden blev gammel, gik han i kloster. ;-)

Den gamle sag om søen afventer nu en afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet, som formentlig kommer inden udgangen af februar. Men Thisted Kommune har mærket, hvilken vej, vinden blæser.

Dette er kun et ´blandt mange eksempler på manglende reel håndhævelse af lovgivningen i en række landbrugsvenlige kommune, primært Venstre-kommuner.

Det er svært at forstå, hvorfor DN ikke for længst er gået offensivt ind i denne sag. Men mon ikke det er noget, der kommer nu.


De senest indberettede arter i Naturbasen: