Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. marts 2013

Hybrider mellem Nordlig Halemejse og Sydlig Halemejse: Udseende?

I den seneste uges tid har jeg regelmæssigt betragtet et par halemejser på Vestegnen af København, idet de flittigt bragte materiale til deres rede. Jeg føler mig overbevist om, at der kun var de to individer.

I mine øjne drejede det sig om én Nordlig Halemejse og én Sydlig Halemejse, der således danner par.

Da de blot er forskellige underarter, vil de kunne hybridisere. Og jeg må gå stærkt ud fra, at disse to fugle vil yngle og bringe afkom til verden.

Men hvordan plejer disse hybrid-unger at se ud? Vil de ligne et "gadekryds" af de to underarter, eller vil nogle unger tage sig ud som den ene underart og andre tage sig ud som den anden?

Nu har jeg ikke studeret særligt mange halemejser på tæt hold, men jeg synes, at det plejer at rimeligt let at fastslå, om de er den ene eller den anden underart.

Jeg tog (selvfølgelig) mange billeder af de smukke og charmerende fugle, så her vil jeg lige præsentere ét billede af hvert individ. Først den mørkhovedede Sydlig Halemejse (på en utraditionel baggrund). Den er i færd med at samle lav, formodentlig til redemateriale.


Foto: Henrik Bringsøe

De senest indberettede arter i Naturbasen: