Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

14. marts 2013

Et bloddryppende mysterium!

Sherlock Holmes''er i alle de små hjem, forener Eder! Her kommer et vaskeægte mysterium.

Min familie har et sommerhus i Virksund (på sydkysten af Limfjorden), på en dejlig stor naturgrund. Ret godt gemt væk et stykke inde på grunden (dvs. ikke direkte ud til offentlig vej) vokser et par flerstammede piletræer ved bredden af grundens største attraktion, et naturligt "mosehul" med et åbent vandspejl på ca. 1000 m2.

På barken af de flerstammede piletræer vokser en del lav, mos, svampe og alger. Den mest udbredte lav på dem er tidligere vurderet af Vagn Alstrup til at være Brun Kantskivelav, Lecanora chlarotera. Allerede for en måned siden bemærkede jeg på mine fotos af en enkelt forekomst af denne lav, at den her og der var isprængt nogle mærkelige, bittesmå, knaldrøde "kugler" (hver kugle er kun omkring 1/3 millimeter i diameter!!). Dem undrede jeg mig såre over, og den tanke strejfede mig, at det muligvis kunne dreje sig om en eller anden svamp, der levede som parasit på laven.

D.9.3.2013 (en måned senere) var jeg igen i sommerhus, og var ude ved de omtalte piletræer for at observere/fotografere lav, svampe o.lign. Det gik da op for mig, at de små næsten-mikroskopiske røde kugler, jeg sidst havde set dér på en enkelt lav, på ingen måde var noget enestående. En anden af piletræets stammer så sådan her ud på lidt afstand:

(fortsættes)


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: