|
|
|
Danske navne til underarter?
(Diskussion fortsat fra indlæg under "hvilken ærenpris" og "små gule blomster i vandkanten") Henry skrev: ”Det ser ud til, at du mener, at det danske navn på hele arten Veronica hederifolia er Vedbend-Ærenpris. Så at det danske artsnavn gælder både for de rigtige V.h. ssp. hederifolia, og for dem af arten, der ikke kan sættes sikkert underartsnavn på.” og ” …. underarten Krat-Ærenpris en del af arten Vedbend-Ærenpris. Dvs. at den samme plante har to danske navne?” Ja, netop! ”Hvor slår man op, om din mening er den rigtige? Den er ikke i overensstemmelse med Dansk Feltflora, men med den nyere Dansk Flora. Så står det 1-1?” Enhver kan kalde dyr og planter hvad de har lyst til, og skrive dem med stort eller lille begyndelsesbogstav :-) Men der er praktisk, hvis der er en vis konsensus, og det er sådan set forståeligt nok, at Naturstyrelsen gerne vil have ”officielle” lister. De feltfloraer, der har været brugt ved de højere læreanstalter, har sædvanligvis været toneangivende – og så står det faktisk 3-1 til den opfattelse, at det først og fremmest er arter, og ikke underarter, der danske navne. De floranørder, der prøver at bestemme til underart (hvilket langt fra altid er muligt), foretrækker alligevel de videnskabelige navne. Et dansk underartsnavn som ”krat-ærenpris” er overflødigt. Hvis man absolut vil konstruere danske navne til underarter, bør de have en form, der tydeligt signalerer underart, fx krat-vedbend-ærenpris. Dansk feltflora voldte mange problemer i undervisningssammenhæng pga. manglen på artsnavne til underartsopdelte arter. Det var en fejl pludselig at bruge det hævdvundne danske artsnavn i indsnævret betydning om én af underarterne. Redaktøren skulle i stedet have opfundet treleddede danske navne til alle underarter i en underartsopdelt art, eller allerbedst: helt have ladet være. I Dansk flora er danske underartsnavne fra Dansk Feltflora medtaget som en slags synonymer. Jeg vil ikke anbefale, at man bruger dem. Konsensus var nemmere den gang der sædvanligvis kun var én flora, som folk holdt sig til. Nu er der kommet en række nye billedfloraer, ofte hastigt oversat fra andre sprog, og der er lister på internettet osv., og ønsker om at give udenlandske planter danske navne. Desværre er nogen af de nye navnekilder mildt sagt uigennemtænkte. Den Store Nordiske var rigtig slem (Den Ny er bedre), og Arnklit, Jensen og Jensens plantenavnebog bør kun bruges til dyrkede planter, hvilket også er bogens oprindelige formål – de danske er bare føjet til fra Den store nordiske. For at glæde Naturstyrelsen er der nedsat en række navneudvalg, der skal prøve at fastlægge ”officielle” danske navne på både store og små væsener. Der er også et, der arbejder med planter! vh, FinnR |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.