Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

19. juni 2013

Ny art og lokalitet.

Igår, tirsdag d. 18/06,- var jeg en tur i Holmegårds Mose. Gik gennem Fensmark Skov ned til mosen og havde sat mig for, at få et bedre billede af Plettet Smaragdlibel,- end jeg fik sidste gang jeg var der.

Det er nu 10 dage siden og jeg fik den da også, at se,- men igen var de ikke villige til, at sætte sig,- øv.

Men så skete det,- det mest positive der kan ske på en Guldsmedejagt,- jeg så en ny art,- og ikke kun en ny art for mig,- men også en ny art for lokaliteten.

Der,- lige der sad en Han af Stor Kærguldsmed,- som lige havde kæmpet om strået med en Fireplettet Libel. Stor var min overraskelse og nu blev en solrig og varm dag,- en hel del bedre.

Ialt fik jeg set 11 af slagsen og måske var der mange flere,- men jeg holdt mig til stien da der var meget vådt udenfor selve stien.

Jeg må og skal have flere ture til mosen,- for indtil nu har jeg set tre nye arter i mosen,- så hvad kan det ikke blive til i løbet af året.

Guldsmede-feberen har nu for alvor fat i mig og turen igår måtte jeg bare give videre.

Mvh. Brian L. Petersen.


Foto: Brian L. Petersen.

De senest indberettede arter i Naturbasen: