Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. juni 2013

Stor Hornugle ved Suserup for nogle år siden

Kære F&N-ornitologer

Jeg har brug for lidt hjælp.

Den korte version

Jeg er kommet i besiddelse af et par fotos af Stor Hornugle, som jeg troede var væk for altid, og som jeg tog for nogle år siden her ved Suserup. Desværre er "tidsstemplingen" på billedfilerne væk, så jeg ved ikke præcis, hvornår jeg tog billederne. Det var engang mellem 1997-1999, - det er i hvert fald mit bedste bud.

Jeg vil gerne obse uglen på F&N, da det ikke ligefrem vrimler med prikker på Sjælland på udbredelseskortet for denne art. Jeg kan ikke andet end tro, at jeg har fortalt ornitologvenner om denne observation, og måske har en af dem indrapporteret den til et eller andet arkiv. Men jeg er botaniker og aner intet om, hvor observationen eventuelt kan være indberettet til, så hvis I eventuelt kunne finde observationen og give mig obs-datoen, vil jeg blive glad. Det er lidt et skud i tågen, men man kan jo være heldig. :-)

Den lange version

Min nabo havde flere gange spurgt mig om, hvilke store uglearter, der fandtes her ved Suserup, for han havde en ugle med kæmpe vingefang, der ofte fløj omkring i hans have. Jeg sagde, at det måtte være en Natugle, da det var den eneste ugle udover en enkelt Skovhornugle, som jeg havde set i min have. Men han mente, at det måtte være være en større ugle. Det kom der så ikke mere ud af.

Noget tid senere kom naboen en formiddag og bankede på. Nu sad uglen ude på hans græsgang og ville ikke flytte sig. Og den var STOOOOOR! Og kunne jeg ikke kigge på den, for det var da mærkeligt, at den bare sad der og ikke ville flytte sig.

Bevæbnet med kamera mødte jeg så uglen på billedet, der sad oven på et pindsvin og i øvrigt ikke havde i sinde at flytte sig. Den havde en skade ved det ene øje, og vi gættede på, at den nok var fløjet ind i det brede hvid strømbånd, der sørgede for at holde hesten inde.

Så ringede vi efter Falck. De kom med et bur til en fugl i undulatstørrelse. Så de kørte hjem og kom senere med et bur i den rette størrelse. Så blev den kørt til et vildtplejested, og siden hørte vi, at den var død, fordi den ikke ville spise.

Så er den historie ikke længere bortset fra, at jeg nu igen har fået to af de mistede fotos tilbage.

Hilsen

John



Foto: John Holst

De senest indberettede arter i Naturbasen: