Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen
  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet
  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen

Kendetegn

: Klyden er en af Danmarks mest karakteristiske vadefugle. Lysende hvid med klart afgrænsede sorte tegninger på vingerne samt på oversiden af hovedet og halsen. Næbbet er langt, sort og spidst, og tydeligt opadbøjet. Det har givet klyden tilnavnet skomagerfuglen i visse dele af landet, fordi næbbet minder om en gammeldags skomagersyl. Benene er meget lange og lyseblå. Fødderne er ret små i forhold til fuglens størrelse og forsynet med delvist udviklet svømmehud, hvilket betyder, at klyden er en af de få vadefugle, som også svømmer godt. I flugten lyser den hvide fjerdragt meget op. Vingespidserne er sorte. Undersiden er helt hvis, mens fuglen på oversiden har to mørke skrå felter på vingerne, og to smallere bånd fra skuldrene og ned langs siderne af ryggen. Stemmen er et meget karakteristisk klyyt, klyyt, klyyt, som både bruges i flugten og når fuglen bliver forstyrret.
Klyde
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Kehlet

Variation

: Det kan med lidt held lade sig gøre at se forskel på de to køn i felten, specielt hvis man har mulighed for direkte sammenligning mellem flere fugle. Hunnen har et lidt kortere og mere kraftigt opadbøjet næb end hannen, og de sorte tegninger i hovedet og på halsen er lidt mere utydeligt afgrænsede. I nogle tilfælde kan de også have en svag brunlig tone.

Forveksling

: Klyden kan ikke forveksles med andre danske fugle.

Udbredelse

: Klyden kan ses ved de fleste danske kyster. Man regner med en bestand på omkring 5000 par i Danmark, men den er meget ujævnt fordelt. Der findes en lang række små ynglekolonier rundt om i landet, men næsten halvdelen af bestanden er koncentreret på kun 7 steder: Margrethe Kog, Tipperne, Fjandø, Vejlerne, Harboøre Tange, Rønnerne ved Læsø og Saltholm.
Klyde - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Klyden er en trækfugl, hvilket vil sige, at den kun kan ses herhjemme i sommerhalvåret. Fuglene ankommer typisk fra vinterkvartererne i løbet af marts måned, og de begynder at trække tilbage igen i august. Det er årets unger der trækker først. De voksne fugle begynder at følge efter omkring en måned senere, og de sidste tager først afsted i november.

Tidsmæssig fordeling

af Klyde baseret på Naturbasens observationer:
Klyde - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Klyde - månedlig fordeling

Biologi

: Klyder ses først og fremmest ved lanvvandede kyster og på strandenge. De lever af smådyr, som insektlarver, små krebsdyr og bløddyr, som de finder ved at feje næbbet frem og tilbage gennem det øverste mudderlag på bunden.

Levested

: Klyder er ret selskabeligt anlagt og yngler gerne i små og store kolonier, ligesom man også gerne ser dem søge føde sammen. De foretrækker strandenge med kort græs eller småøer, revler og lignende steder, hvor de er kan være i fred for ræve, mink, rotter og andre rovdyr.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser i yngletiden og i fældeperioden. Afvanding, opdyrkning og fragmentering af levestederne. Manglende græsning af yngleområderne

Bevaringstiltag

: Klyden kan hjælpes ved at sørge for en god strandengsforvaltning med græsning og naturlig hydrologi. Forstyrrelser skal undgåes ved at begrænse menneskelig adgang til yngleområderne i perioden marts - juli og til rasteområderne i juli-september. Endelig kan klyden og andre engfugle tilgodeses ved at genoprette de tidligere levesteder der nu er afvandede og opdyrkede.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Grell: Fuglenes Danmark, Gad 1998

Fuglene i Danmark, Gyldendal 2002

Mullarney og Svensson, Collins Bird Guide, Collins 1999

Handbook of the Birds of the World vol.3, Lynx 1996

De senest indberettede arter i Naturbasen: