Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Rene Petersen
    Foto: Rene Petersen
  • Fotograf: Rene Petersen
    Foto: Rene Petersen
  • Fotograf: Søren Peter Pinnerup
    Foto: Søren Peter Pinnerup

Kendetegn

: Skovmåren er vort mest udprægede skovdyr. Den når en længde af omtrent 78 cm, hvoraf de 27 cm går på halen. Vægten ligger mellem 1-2 kg afhængig af kønnet, idet hannerne vejer omkring 25% mere end hunnerne. Pelsen er tæt og fyldig med meget lange chokoladebrune dækhår, som næsten helt dækker den lys brunlige underuld. På ben og fødder er dækhårene mørkere end på kroppen, og på halsen findes en smuk, æggegul plet, der altid er afrundet nedadtil. Pletten er dog undertiden meget afbleget.
Skovmår
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: John Krouel

Variation

: Ingen.

Forveksling

: Kan forveksles med husmåren, som dog har en mere brungrå farvet pels, men iøvrigt bedst kendes på, at der på struben og forbrystet sidder en stor hvid plet, der bagtil løber ud i to spidser. Skovmår er desuden mere højbenet og har længere og bredere ører end husmår. Det er overordentlig svært at skelne skovmår fra husmår i felten.

Udbredelse

: Skovmåren er udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm og nogle mindre øer. Er endvidere udbredt i Europa, Lilleasien, Iran og Sibirien.
Skovmår - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Som regel holder den sig nogenlunde i ro om dagen, først hen mod aften begynder den at trække på rov. Kan ses hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Skovmår baseret på Naturbasens observationer:
Skovmår - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovmår - månedlig fordeling

Biologi

: I marts-maj fødes normalt 2-5 unger i et bo som oftest er placeret i et hult træ. Efter ca. 3 måneder klarer de sig selv. Føden består hovedsagelig af smågnavere og Egern som den jager gennem træernes kroner, samt fugle og fugleæg. Skovmåren tager også frøer, insekter og snegle. Om efteråret udgør bær en stor del af føden.

Levested

: Den er absolut bundet til skoven. Den er meget sky og foretrækker udstrakte, uforstyrrede skovområder. Hvor gammel nåleskov er den foretrukne bevoksningstype, dog helst i forbindelse med gammel løvskov. Skovmåren opholder sig gerne oppe i træerne om dagen. Lever ofte i hule træer, men kan også tage ophold i tomme egern- eller fuglereder og i tomme rævegrave.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Muus, B. (red), 1993: Danmarks Pattedyr, Gyldendal.

Jensen, B.G.E.C. 1993: Nordens Pattedyr, Gad.

De senest indberettede arter i Naturbasen: