Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Pia Odgaard
    Foto: Pia Odgaard
  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Villy Pedersen
    Foto: Villy Pedersen

Kendetegn

: Rørhøg har en længde 43-55 cm og et vingefang 115-140 cm. Den er en anelse større end Musvåge og dermed den største af kærhøgene. Hunner er 5-10 pct. større end hanner.

Adult han - er trefarvet med brunlig krop og forvinge (ofte lysegrå på undersiden), hvidgrå sving- og halefjer og sorte spidser på håndsvingfjerene. Men en vis variation i dragtens farver kan forekomme.

Hun er chokoladebrun med gulhvid strube, isse og vingeforkant og har ofte en gulhvid tegning over brystet. Hunner i meget slidt dragt kan vise grålige svingfjer (ligesom 2k-hanner, se nedenfor).

Ungfugl ligner hun, men er sortbrun med et lyst felt på undersiden af håndsvingfjerenes basis og har enten helt mørkt hoved eller gul strube og isse. Unge hanner i 2. kalenderår får grålige sving- og halefjer og sort vingespids.

Jager lavt med vingerne løftet i V, og foretager pludselige stop hvor halen spredes for at overrumple byttet. Kredser på tydeligere løftede vinger end Musvåge, glider med løftet arm og fladere hånd som Fjeldvåge. Halen er forholdsvis kort (længere end Musvåges og ca. så lang som vingebredden).

Stemme: Hannen udstøder under territorieflugten (i stor højde) et viæ, der minder meget om vibens advarselslyd på ynglepladsen.

Rørhøg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Nielsen

Variation

: En sjælden mørk fase (hyppigst mod øst) er sortbrun.

Forveksling

: Rørhøg kan især forveksles med blå Kærhøg, men kendes fra øvrige kærhøge på musvågestørrelsen, de kantede proportioner og den karakteristisk tegning.

Arten kan også forveksles med Musvåge og Fjeldvåge.

Udbredelse

: I midten af 1800-tallet var arten ret almindelig i Danmark, men pga. jagt blev bestanden drastisk reduceret, og den var tæt på at blive udryddet inden yngletidsfredningen i 1922. Afvanding af vådområder og brug af miljøgifte gennem 1950erne og 1960erne bidrog til bestandsnedgangen. Efter totalfredningen i 1967 begyndte bestanden at stige. I de seneste årtier er rørhøgebestanden vokset temmelig kraftigt, og rovfuglen har bredt sig til mange nye ynglelokaliteter over hele landet. Den har i dag stabiliseret sig på omkring 1070 ynglepar. Talrigest er arten på Øerne og i Øst- og Vestjylland.

Sverige huser 1.400 par, Norge 0-5 og Finland 350-450 par.

Arten forekommer desuden i næsten samtlige andre europæiske lande. Herfra strækker yngleområdet sig i et bredt bælte østover til Stillehavet.

Rørhøg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De nordeuropæiske rørhøge er trækfugle med vinterkvarterer i Middelhavsområdet og Afrika, især syd for Sahara. De skandinaviske fugles efterårstræk forløber i tiden fra midt i august til sidst i oktober og kulminerer først i september. Ungfugle kan ses på træk allerede i juli.

I starten af april dukker de første rørhøge atter op i Sydskandinavien, og de sidste fugle på forårstræk ses først i juni.

Ringmærkning: den længstlevende danskmærkede rørhøg blev dræbt i trafikken i Holland i en alder af 12 år og 2 måneder.

Tidsmæssig fordeling

af Rørhøg baseret på Naturbasens observationer:
Rørhøg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rørhøg - månedlig fordeling

Biologi

: Rørhøg yngler normalt første gang i en alder af 2-3 år. Skifter ofte mage fra år til år. Reden bygges, overvejende af hunnen, i rørskovens tætteste del. De 3-8 æg lægges i DK fra sidst i april og udruges af hunnen alene på 31-38 dage. Hunnen forsørges så til gengæld af hannen, som overbringer hende byttet på kærhøgenes karakteristiske måde: hunnen flyver op, hannen kaster det, og hunnen griber det i luften.

Ungerne forlader reden 30-40 dage gamle (i reglen midt i juli). I 15-25 dage herefter er de afhængige af føde fra forældrene.

Føde: Tager fortrinsvis smågnavere og fugle (mest unger, f.eks. blishønskyllinger og ællinger). Mere ualmindeligt fanger rørhøgen også hare- og kaninunger, insekter, fisk, krybdyr og padder.

Levested

: Rørhøgen yngler ved fjorde, lavvandede kyster, og ved søer sumpe og moser med udbredt rørskovsbevoksning. Den ses ofte over marker og enge hvor den jager efter bytte.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser i yngleperioden. Afvanding og opdyrkning af ynglepladerne

Bevaringstiltag

: Rørhøgen kan hjælpes ved at sikre naturlige yngleområder uden for megen menneskelig forstyrrelse og med genoprettelse af naturlig hydrologi på levestederne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Trækfugleatlas, Forlaget Rhodos og Zoologisk Museum, 2007.

Nordens fugle, v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen: