Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: kai nissen
    Foto: kai nissen
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen

Kendetegn

: Ederfuglen er en af vores mest talrige havdykænder. Det er en stor og kraftig dykand, 60-70 cm lang og med et vingefang på ca. 1 meter. Den har et meget karakteristisk langt trekantet næb, der gør den nem at kende i silhuet.

Hannen (adult) er utrolig flot i pragtdragt med hvid hals og ryg, mens flanker, mave og hale er sort. Hovedet er hvidt med sort isse og i kontrast er nakkefjerene olivengrønne. Eclipsedragten, som hannen har under fjerfældningen i juli-september, er mere brunlig/spættet med spredte hvide områder på kroppen. Det tager ca. 3 år før hannen har opnået sin pragtdragt. Indtil da er fjerdragten meget broget i sorte, hvide og brune nuancer. Hunnen er brunlig og med en lys næbspids. Juvenile hunner har svage aftegninger og lys øjenbrynsstribe.

I flugten flyver ederfuglen lavt over vandet med sænket hoved. I træktiden ses store formationer der både kan være lange lige rækker og mere klumpformede. Ofte ses formationer med en diffus sværm af fugle forrest og med en lige række efter som hale. Blandingen af sort/hvide hanner og brune hunner i en flok i flugten eller på vandet giver indikation af, at der er tale om ederfugle.

Ederfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Carsten Holm Clausen

Forveksling

: Ederfugl kan forveksles med kongeederfugl som er mindre og mere kompakt og hvor hannen har en stor orange pandeknop. Denne art er dog meget sjælden i Danmark.

Udbredelse

: Ederfugl er udbredt i Nordeuropa, Nordamerika og Asien. I Danmark ses de største koncentrationer i Vadehavet, ved Læsø, Ålborg Bugt, omkring Samsø og Endelave, samt spredt i lavvandede havområder i Sydøstdanmark.
Ederfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ederfugl ses hele året, men er mest talrig om vinteren, hvor store dele af bestandene fra Østersøen og de nordlige dele af Kattegat sammen med en stor del af den danske ynglebestand overvintrer i store flokke i de Danske farvande. I træktiden kan der dagligt ses 10.000-vis på de gode træksteder, eksempelvis ved Gedser hvor hele Østersøbestanden på flere hundrede tusinde fugle trækker forbi efterår og forår.

Tidsmæssig fordeling

af Ederfugl baseret på Naturbasens observationer:
Ederfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ederfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Føden består af bløddyr og krebsdyr. Især blåmuslinger og snegle står overst på menukortet. Preferencen for blåmusninger er så stor, at tætheden at overvintrende ederfugle i vadehavet er direkte korreleret med tætheden af blåmuslinger.

Æglægningen starter i slutningen af marts og reden fyldes med de berømte ederfugledun som hunnen plukker af sig selv. Efter klækningen vandrer hunnen med ungerne til nærmeste kyst, hvor den søger sammen med andre hunner i store børnehaver der giver større beskyttelse mod fjender.

Levested

: Ederfuglen yngler i kolonier på øer og holme, hovedsageligt i de indre danske farvande. Vinteren tilbringes til havs i store flokke, i lavtvandede områder (under 20 m) hvor der der tilstrækkelig med føde.

Trusler

: Jagt, sejlads, muslingefiiskeri og andre forstyrrelser på fourageringsarealerne.

Bevaringstiltag

: Ederfuglen kan hjælpes ved at sikre forstyrrelsesfrie zoner eller reservater på havet hvor fuglene kan søge føde.

De senest indberettede arter i Naturbasen: