Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Bent Nielsen
    Foto: Bent Nielsen

Kendetegn

: Længde 40-50 cm, vingefang 77-85 cm. Den næststørste lappedykker. Mindre end Toppet Lappedykker, men også mere korthalset og kompakt end denne. I flugt er den kortere, mørkere og mere velproportioneret end T.L., fødderne danner da en klump bagtil, og den har hvide armsvingfjer, hvid forkant på armen, men ikke hvidt tværbånd ved vingebasis.

Men lappedykkere ses sjældent flyve. Føler de sig truede, foretrækker de at dykke og skjule sig i bevoksningen. Skal det endelig være, letter Gråstrubet Lappedykker mere ubesværet end Toppet Lappedykker; kan derfor yngle i områder med mindre vandflader, omgivet af stejle skrænter.

Fører en langt mere sky og ubemærket tilværelse end Toppet Lappedykker, idet den ikke opholder sig så meget på den frie vandflade som denne. Arten har svært ved at enes med T.L. de ses tit kæmpe drabeligt.

Dykker ofte med let hop som mindre lappedykkere, men ulig Toppet Lappedykker.

Har i sommerdragt lysegrå strube og kinder, mørkt rødbrun hals og kun antydning af top i nakken; næb sort med stor, gul plet ved basis.

I vinterdragt ligner den Toppet Lappedykker, men hætten er mørkere og går helt ned til øjnene som i yngledragten.

Ungfugle har rødbrun hals og to sorte bånd over hvid kind (fælder til vinterdragt i løbet af tidlig vinter).

Stemme: I forårstiden høres kraftige skrig (især ved nattetide), som minder om grisehyl, samt diverse sukkende og klagende lyde og et kort kek.

Gråstrubet Lappedykker
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ken Jensen

Forveksling

: Gråstrubet Lappedykker kan forveksles med Toppet Lappedykker.

Udbredelse

: I Danmark er arten ret almindelig frem for alt på Øerne, eftersom Danmark udgør den vestlige grænse for artens udbredelse. I Jylland findes fuglen mest i den østlige del og har bredt sig til f.eks. Vejlerne med ca. 100 par, men er i øvrigt sjælden i den vestlige del. Arten har i DK været i fremgang siden 1960erne, hvor bestanden blot lå omkring 350 par og Danmark huser nu 1.500-2.000 par. Sverige mindst 600 par. Fuglen yngler ikke i Norge, men Finland huser 5.000-7.000 par. Derudover yngler fuglen i den østlige del af Europa, på Balkan samt i store dele af Asien og Nordamerika.
Gråstrubet Lappedykker - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Gråstrubet Lappedykker ankommer til ynglepladserne midt i februar til sidst i april. Før indflyvningen til ynglepladsen ses fuglene i flokke ved beskyttede farvande og ved fjorde.

Arten forlader ynglepladserne i aug. til okt. og søger mod kysterne.

Størstedelen trækker dog bort til vinterkvartererne i Vest- og Nordvesteuropa, bl.a. ved den norske Atlanterhavskyst næsten op til Bodøområdet (selv om arten ikke yngler i Norge det drejer sig formentlig om nordrussiske fugle, som er trukket tværs over Den Skandinaviske Halvø)). Arten overvintrer også ved den svenske Østersøkyst op til Stockholmsområdet.

Tidsmæssig fordeling

af Gråstrubet Lappedykker baseret på Naturbasens observationer:
Gråstrubet Lappedykker - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gråstrubet Lappedykker - månedlig fordeling

Biologi

: Fuglene ankommer enkeltvis til ynglepladsen. Hannerne er først fremme og opretter revir, inden hunnerne 3-4 dage senere dukker op.

Arten yngler generelt i mindre søer end Toppet Lappedykker. Reden anlægges næsten frit i bredvegetationens yderzone, forankret til plantestængler, bygget af forrådnende vandplanter; begge køn medvirker ved redebygningen.

Æglægningen finder sted fra tidligt i maj til midt i juni; undertiden to kuld. De 3-6 (oftest 4) æg udruges på 22-24 dage. Som hos andre lappedykkere deltager begge køn i rugning og pasning af de zebrastribede unger, som i den første tid ofte ses på ryggen af forældrefuglene.

Føde: Lever mest af vandinsekter, snegle og frøer. Om vinteren fanger arten en del fisk.

Levested

: Gråstrubet Lappedykker yngler ved næringsrige og tæt tilgroede, ikke for store men dybe søer med indskrænket fri vandflade. Ligeledes tørvegrave og skovmoser.

Efter yngletiden trækker fuglene ud mod kysterne. Tællinger fra fly viser, at der efter yngletiden ligger betydelige mængder af især fældefugle på de store grunde i de indre farvande, f.eks. i Sejerø bugt og nær Samsø så langt ude at fuglene ikke ses fra land. En lille del af bestanden overvintrer i danske farvande, hyppigst ved grunde i nogen afstand fra land. Vinterkvartererne i de danske bælter er formentlig ret udsatte, for efter isvinteren 1978-79, da der tillige var oliekatastrofe ved Hatter Rev, faldt ynglebestandene af arten på Sjælland og i Skåne til kun en femtedel af det normale.

Trusler

: Forstyrrelser fra sejlads og fiskeri i fældeperioden. Tab af fourageringsog fældepladser på grund af havvindmøller og lignende konstruktioner til havs. Olieforurening og andre miljøfarlige stoffer fra skibstrafikken.

Bevaringstiltag

: Sikring af uforstyrrede raste- og fourageringsarealer, evt. sejladsfrie fældefuglereservater på søterritoriet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl, L & R 1999.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.

De senest indberettede arter i Naturbasen: