Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jonas Ravn Jensen
    Foto: Jonas Ravn Jensen
  • Fotograf: Peter Krogh
    Foto: Peter Krogh
  • Fotograf: Svavar Andreasen
    Foto: Svavar Andreasen

Kendetegn

: Hunnen er 9-11 mm, hannen 8-10 mm. Andrena nigriceps er en af vore mest behårede jordbier. Hunnen er varmt brun på ryggen og med skarpt markerede, kraftige og langhårede tværbånd på hvert bagkropsled og kan nærmest give indtryk af en lille, slank agerhumle. Samlebørstens hår er mørke, det samme er samlehårene ved benenes basis. Hannen er også tæthåret, noget lysere i pelsen end hunnen og har kun svage bånd på bagkroppen.
Mørk Sommerjordbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten DD Hansen

Variation

: Slidte eksemplarer bliver lysere at se til. Helt friske hunner er pragtfuldt ræverøde.

Forveksling

: På flyvetidspunkt og -steder kan hunner af mørk sommerjordbi forveksles med tandet jordbi, som dog er væsentligt mere kort- og lyshåret. Ligeledes kan den forveksles med den meget sjældne Andrena simillima, som dog har lyse hår i hovedet og lyse samlehår.

Udbredelse

: Arten er vidt udbredt i Danmark. Nordover strækker udbredelsen sig til det mellemste Sverige, mens den østpå går til Ural. Den er udbredt sydover til Middelhavet.
Mørk Sommerjordbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Mørk sommerjordbi hører højsommeren til og ses i Danmark først fra sidste uge af juni. Den træffes til begyndelsen af september, normalt med en kraftig top i anden halvdel af juli.

Tidsmæssig fordeling

af Mørk Sommerjordbi baseret på Naturbasens observationer:
Mørk Sommerjordbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mørk Sommerjordbi - månedlig fordeling

Biologi

: Som andre jordbier anlægger mørk sommerjordbi rede i jorden, ofte på sydvendte skrænter, hvor redegangen anlægges helt åbent. Ud fra hovedgangen anlægges en række korte sidegange, som hver udstyres med pollen og et æg. Overvintring finder sted i larvestadiet.

Mørk sommerjordbi ses i en række højsommerblomster. Den er specielt glad for blåmunke, men ses også gerne i engbrandbæger, sildig gyldenris, rejnfan og hvid okseøje. Den er sjældent almindelig på lokaliteterne, og oftest ses blot et enkelt individ eller to.

Levested

: I Danmark træffes arten på varme blomsterrige overdrev og brakmarker, ligesom den gerne kigger forbi haver med rig forekomst af fx gyldenris.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Falk, S & R Lewington: 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Publishing

Peeters et al. 2012: De Nederlandse Bijen. - se linket HER

Rasmussen, C., HT Schmidt & HB Madsen, 2016. Distribution, phenology and host plants of Danish bees, Hymenoptera, Apoidea. Zootaxa 4212, 1-100

De senest indberettede arter i Naturbasen: